Tysk vrede over fagforeningernes ”tvang”

Tyske virksomheder bliver ”generet” af overenskomstkrav, mener det Tysk-Danske Handelskammer

”Tysk vrede over danske fagforeninger” lød overskriften i Erhvervsbladet 8. august.

Selvom tyske håndværksfirmaer i øjeblikket arbejder på højtryk i Danmark, så må en del tage hjem igen uden at få del i det danske byggeboom, fordi krav fra danske fagforeninger har fordyret deres lønudgifter med mellem 30 og 50 procent, skrev bladet.

Det var direktøren for Det Tysk-danske Handelskammer, Gerhard Glaser som fik lejlighed til i avisen, at lufte sin vrede og frustration over dansk fagbevægelse.

– Desværre er en del af virksomhederne vendt hjem igen med dårlige erfaringer, fordi fagforeninger inden for Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, BAT, efter forgodtbefindende tvinger de tyske virksomheder til at efterleve dansk lovgivning og overenskomstkrav, selvom de tyske ansatte allerede er dækket ind efter tysk lovgivning og overenskomst, siger direktøren.

Ifølge Gerhard Glaser virker de danske fagforeningskrav tilfældige og meget forskellige fra fag til fag og fra region til region. Han efterlyser en central udmelding om, hvilke krav man som udenlandsk virksomhed kan forvente.

– Hr. Glaser finder det åbenbart ikke rimeligt, at vi i Danmark og herunder i de københavnske bygningsarbejderfagforeninger stiller krav om, at vores tyske eller polske kolleger, som tyske virksomheder gerne vil bruge til at arbejde i bl.a. København, skal have nogenlunde samme rettigheder, som vore danske kolleger, siger næstformanden for TIB afd. 25, Jens Borking.

– Det lyder som om hr. Glaser kunne mene, at der burde gælde tysk lovgivning og tyske overenskomster. Det skal han selvfølgelig have lov at mene, men det er værd at minde også hr. Glaser om, at vi fortsat ikke er en delstat eller region ‘Dänemark.’ i den store tyske stat, siger han.

Gammel kending

Det tyske handelskammers direktør er en gammel kending i TIB afd. 27, han formidlede kontakten og forhandlede igennem lang tid med fagforeningen for det store tyske entreprenørfirma Lindner.

– Da hr. Glaser var med til at formidle polsk arbejdskraft via Lindner ude på byggeriet i DR byen og på BIO-gen i Hillerød, forsikrede han os, at tyske firmaer naturligvis ville overholde både dansk lovgivning og ikke mindst den danske overenskomst. Han var overrasket over vores udtalte skepsis og ønsker om kontrol med om aftaler blev overholdt, siger Jens Borking.

– Efterfølgende viste det sig desværre, at det angiveligt meget regelrette tyske firma Lindner langt fra var så regelret i sin behandling af deres polske ansatte. Bl.a. var rigtig mange arbejdstimer ‘glemt’ på lønsedlen. Vi konstaterede otte brud på den indgåede overenskomst, siger han.

Firmaet blev dømt til at betale flere millioner i efterbetaling til de 57 polske kolleger. Sagen kom alene frem fordi en række af de polske medlemmer af fagforeningen fortalte, hvordan de følte sig groft snydt.

– Man kan vel berettiget spørge, om det er tyske handelskamres mål at undergrave lønarbejderes opnåede rettigheder rundt omkring i andre lande blot med henvisning til dårligere vilkår i Tyskland? De tyske bygningsarbejderes fagforeninger er meget svækkede, bl.a. fordi der bliver brugt masser af udenlandsk arbejdskraft i tysk byggeri. Der er især tale om brug af bygningsarbejdere fra Østeuropa, som næsten ingen fagforeninger har. De er ret forsvarsløse overfor firmaers udnyttelse, så længe de er uorganiserede og alene, siger Jens Borking. (brink)