Servicetekst rejser nye spørgsmål

Ministerrådets aftale om det omstridte servicedirektiv skaber ikke klarhed, faktisk rejser det nye spørgsmål om direktivets rækkevidde, siger Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen.

Da EU’s ministerråd før sommer nåede til enighed om en ”endelig tekst” for et servicedirektiv blev det lanceret i Danmark som en garanti for den danske models overlevelse. Samtidig blev det understreget, at der ikke er andet end enkelte afklaringer, der adskiller forslaget fra det, som et stort flertal i EU parlamentet er blevet enige om.

Vejen skulle således være banet for en hurtig vedtagelse af direktivet. Hvis EU-Parlamentet kan tilslutte sig ministrenes tekst, træder direktivet i kraft om to år.

Nu foreligger Ministerrådets forslag på dansk, behørig oversat af sproglige og juridiske eksperter, men teksten skaber ikke afklaring, tværtimod, vurderer Ole Jensen.

Udover selve direktivteksten er landenes fælles holdning udtrykt i ikke mindre end 118 såkaldte betragtninger, som skal afklare, hvordan direktivets paragraffer skal tolkes.

– Men de mange bemærkninger afklarer ikke, hvilke områder, der skal dækkes af direktivet. De rejser faktisk flere spørgsmål. Derfor burde mange kloge hoveder i fagbevægelsen sætte sig sammen og vurdere omfanget og rækkevidden af den fælles forståelse landene nu er nået frem til, siger Ole Jensen.

Som eksempel nævner han hele diskussionen om, hvad tjenesteydelser egentlig er for en størrelse. Udgangspunktet for EU-Kommissionen er, at alle tjenesteydelser, som der betales for, skal underlægges direktivets bestemmelser, med mindre de udtrykkeligt er udeladt.

Oprindelig forlangte et flertal i EU parlamentet, at offentlige ydelser skulle pilles helt ud, sådan er det ikke gået. Dog er sundhedsydelser er en af de ”tjenesteydelser”, som udtrykkeligt er friholdt fra direktivet.   

– Direktivet siger ikke klokkeklart, hvilke offentlige opgaver der er helt uberørt af direktivets krav. I en af bemærkningerne står der ganske vist, at et mindre gebyr f.eks. for undervisning, ikke betyder at en ydelse falder ind under direktivet. Men når man i de nye kommuner skal til at købe at købe en ydelse for et år ad gangen og betale hele udgiften til regionen, bliver de regionale ydelser så til en serviceydelse, som skal håndteres efter direktivets regler? Det giver direktivet ikke klart svar på, siger han.

– Man nævner pænt forbeholdene i de mange indledende bemærkninger, men sammenholdt med hvad der så dukker op hist og pist i direktivteksten, så skaber det ny usikkerhed. Landene skal screene deres regler for at fjerne barriere for serviceydere, men der mangler helt klare definitioner. Hvad er en ydelse, hvornår er der tale om betaling i et omfang, der gør noget til en serviceydelse, og hvilke områder er omfattet?

En bid af junglen

I direktivet nævnes en række områder, som er undtaget servicedirektivet.

– Men EU lovgivningen og mængden af direktiver har udviklet sig til en jungle. Man kan ikke se servicedirektivet isoleret. De forskellige direktiver flyder sammen. Mange af undtagelserne skyldes, at områderne er ”dækket ind” af andre direktiver. Det nævner man nogle gange i den aktuelle tekst, men det fremgår ikke altid.

– Så det står desværre lysende klart, at vi først får svar den dag EF-Domstolen har afgjort juridisk, hvorvidt et område skal omfattes af reglerne. Parlamentets forsøg på at friholde bestemte områder er der ikke meget tilbage af, siger Ole Jensen.

Han er heller ikke imponeret over regeringens indsats, erhvervsminister Bent Bendtsen kom ellers hjem fra rådsmødet med armene i vejret. Han havde sammen med svenskerne sikret den nordiske arbejdsmarkedsmodel, forlød det.

– Men det er svært at se, hvor regeringens klare fodaftryk er blevet af. Det er forsvundet i den endelige udgave, siger han.

Brug for bremsen

Når EU systemet kommer i gang efter sommerferien skal parlamentet i gang med den såkaldt anden læsning af direktivforslaget.

Det kræver et meget stort flertal, hvis parlamentet skal ændre i teksten. I sidste ende skal ministerråd og parlament være enige. Og spørgsmålet er, om det store flertal af konservative og socialdemokrater er klar til at kræve ministerrådets tekst ændret.

– Situationen er alvorlig, for det er kun et stort flertal i parlamentet, som kan træde på bremsen. Vi har stadig muligheden for at få parlamentet til at stoppe direktivet. I første omgang er der brug for, at fagbevægelsen får lavet nogle grundige analyser af, hvilke konsekvenser det får for både offentligt og privat ansatte, siger Ole Jensen. (brink)