Regeringen går ind i Vaxholmsagen om konfliktretten. Det er godt men lige lovlig sent, mener Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen
 |
| EF-domstolen i Luxembourg skal tage stilling til om konfliktretten strider mod den frie bevægelighed |
Er gedigen faglig konflikt i virkeligheden i modstrid med EU’s regler for fri bevægelighed og med det indre marked. 1000 Euro spørgsmålet i den faglige debat om EU er nu på vej mod en afgørelse hos EF-domstolen i Luxembourg.
I den konkrete sag er det de svenske bygningsarbejdere, der er på anklagebænken, indstævnet af det lettiske firma Laval, som ikke kunne få fred til at bygge en skole i Vaxholm med lettiske arbejdere til lettiske lønninger. Arbejdet blev standset af blokader og sympatikonflikt fra den svenske fagbevægelse.
Laval indbragte fagbevægelsens kampskridt for den svenske arbejdsret, der sendte sagen videre til EF-domstolen i Luxembourg.
Det er selveste kernen i det danske arbejdsmarkedssystem, som er til behandling. Spørgsmålet er om det er i strid med EU’s regler om fri bevægelighed at konflikte mod udenlandske virksomheder, som arbejder i et andet EU land.
Undergraver den nordiske model
Regeringen har brugt sin mulighed for at levere et skriftligt indlæg til domstolens behandling.
Her skriver den, at det vil ødelægge den nordiske model for regulering af arbejdsmarkedet, hvis retten kommer frem til, at konflikten i Vaxholm er i strid med EU-reglerne.
Parternes ret til at konflikte i forsøget på at blive enige om en aftale er et helt afgørende og grundlæggende element i den danske aftalemodel, skriver regeringen i sit indlæg.
Hvor den også slår fast at:
”Konfliktretten er historisk forankret i Danmark, og den er helt central i den danske arbejdsmarkedsmodel, som nyder almindelig anerkendelse i EU, fordi den både skaber et socialt sikkerhedsnet og et fleksibelt arbejdsmarked”.
I det lange juridiske indlæg konkluderer regeringen til sidst, at EU slet ikke har kompetence til at blande sig i reguleringen af arbejdsmarkedet.
Hvis EF-domstolen når frem til et andet resultat, vil det reelt aflive den danske model, og det vil være begyndelsen på en nedlæggelse af de danske fagforeninger.
”Hvis der ikke længere er brug for fagforeningerne til at skaffe ordnede løn- og ansættelsesvilkår, vil de sandsynligvis blive svækkede. Dette er meget uheldigt”, skriver regeringen direkte.
Fem minutter i tolv
| Regeringens indlæg til EF-domstolen | |
– Det er da et rent trut i hornet for fagbevægelsens rolle?
– Ja, det er et nydeligt stykke papir med fuld opbakning til konfliktretten og den danske model. Men det store spørgsmål er jo, hvad vil der ske, hvis dommen falder ud til ugunst for fagbevægelsen, siger Ole Jensen.
– Det er fint regeringen forsvarer den nordiske model, i den daglige politik er det jo ellers ikke lige fagbevægelsen, den lefler for. Og hvis vi taber sagen, så kommer der til at blive grædt en del krokodilletåre i regeringens bagland. Det er ikke alle, som bliver kede af det, selvom jeg tror, at regeringen har forstået, at det ikke er i dens interesse, at fagbevægelsen svækkes afgørende, siger han.
Ole Jensen beklager, at regeringens forsvar for den nordiske model kommer så sent.
– Det er fem minutter i tolv, selvom det ikke har skortet på advarsler gennem årene. Det er det grundlæggende problem i forholdet mellem EU og arbejdsmarkedet, der nu er på bordet. Problemet er, at når EU-retten spiller på den bane, så vurderer man kun i juridiske baner, og her er det frie marked det afgørende.
– Det nye er ikke diskussionen, men at vi nu har situationen, hvor domstolen kan afgøre det. Hvis domstolen når frem til, at vores arbejdsmarkedssystem er i modstrid med reglerne for det indre marked, så står vi overfor at få hele det nordiske arbejdsmarked omkalfatret, siger Ole Jensen.
Medlemmernes indflydelse forsvinder
Ole Jensen påpeger at den konflikt har ligget som en tikkende bombe lige siden det indre marked blev vedtaget i 1986. Og i 1992 diskuterede man faktisk, om vi skulle have et ekstra forbehold, som holdt arbejdsmarkedet fri af EU regulering.
– Man har vidst det hele tiden, og man har forsøgt forskellige udveje. I dag har vi indskrevet EU-direktiver i aftaler, og vi har kombineret det med lovgivning til at samle dem op, som ikke er omfattet af overenskomster, siger han.
– Hvis dommen falder forkert ud, så siger regeringen jo selv, at vi bliver tvunget til at regulere arbejdsmarkedet politisk. Så kan vi vælge den engelske eller hollandske model. Enten med en mindsteløn fastsat af politikerne, eller vi kan gøre aftaler til lov. Og hvad så, vil mange sikkert sige.
– Men det handler om fagforeningernes rolle i samfundets udvikling, og fagbevægelsens rolle i den demokratiske proces. Der er stor forskel på, om det er parterne, der selv forhandler og løser konflikterne, eller om det er politikerne der f.eks. skal til at fastsætte en mindsteløn, siger han.
– Historisk har fagbevægelsen spillet en væsentlig rolle for løsningen af mange store samfundsspørgsmål. Det er hele det spil og den proces, der bliver sat over styr. Det vil radikalt ændre rammerne og svække fagbevægelsen afgørende, siger Ole Jensen.
– Når politikerne skal til at fastsætte arbejdsmarkedsforholdene, så spiller man medlemmernes indflydelse på deres egne vilkår af hænde. Hvis styrepinden på arbejdsmarkedet skal overlades til politikerne, så fjerner man demokratiet, siger Ole Jensen. (brink)