Nyhedsbrev 42 – 25. juni
Teleaftale: Første skridt mod en EU-arbejdsret?
Parterne på EU-plan har for første gang udnyttet traktatens regler til at indgå en aftale, der skal stå alene og ikke ophøjes til EU-lov.
En aftale om telearbejde skal udelukkende gennemføres efter gældende regler og praksis på arbejdsmarkedet i de enkelte medlemslande.
Teleaftalen manøvrerer rundt om politisk sprængfarlige spørgsmål som tvistløsning, tolkning af aftalen, kontrol med gennemførelsen og EF-Domstolens kompetence ved at nedsætte en ad hoc gruppe med bløde kompetencer i forhold til de nationale parter.
Kritikerne mener at aftalen indeholder kimen til en EU-arbejdsret og efterlader stor usikkerhed om det faglige demokrati.
Østudvidelsen under overfladen
Erfaringerne fra liberaliseringsprocessen i Østeuropa og fra tilpasningen til EU viser at det svækker fagbevægelsen at blive syltet for meget ind i politik. Erfaringerne gælder også for fagbevægelsen i EU. Det siger Jens Jørgen Nielsen, der til daglig er analysemedarbejder i PMF og forfatter til en dugfrisk bog om østudvidelsen og fagbevægelsens ansvar.
Selvom de østeuropæiske lande har vedtaget EU’s omfattende lovkompleks, det såkaldte Acquis Communautaire, mener han det er en illusion at tro, at de østeuropæiske lande er kommet nærmere de vesteuropæiske, hvis man ser på den økonomiske og sociale udvikling og slet ikke på arbejdsmarkedet.
Fagbevægelsen i Østeuropa er splittet og svag. Der eksisterer slet ikke noget repræsentativt overenskomstsystem. Han mener, at LO strategi med mere EU-lovgivning til modgå social dumping og EFS’s målsætning om et europæisk overenskomstsystem er utilstrækkelig og urealistisk og på sigt skadelig for den danske model.
Han efterlyser en ny international strategi for et fagligt demokrati der bygges op nedefra.