Overgangsordningerne er usolidariske, mener Henning Jørgensen, direktør for Det Europæiske Fagforeningsinstitut (ETUI) i Bruxelles
Af Hans Brinkmann
Når de gamle EU lande alle på nær Irland og Sverige laver overgangsordninger, som smækker døren i for de ny landes borgere, så svigter de Østeuropa. I stedet skulle de have sat ind med en massiv ”marshall” hjælp til den østeuropæiske fagbevægelse for at bringe den på fode, det mener direktøren for Det Europæiske Fagforeningsinstitut (ETUI) i Bruxelles, Henning Jørgensen.
Han er ikke glad for de overgangsordninger, som man har vedtaget i Danmark.
– Det er ikke solidarisk, hvis man vil noget med det indre marked og det sociale Europa, så gælder det om ikke at sætte kunstige skel mellem forskellige grupper. Overgangsordningerne er en politisk diskriminering, som man ikke kan have meget til overs for, siger han.
– Det risikerer vel også at føre til modsætninger på arbejdspladserne?
– Ja, det er noget man må forholde sig til og diskutere, om der ikke er brug for ændringer, siger Henning Jørgensen.
– De gamle EU lande svigter de nye, udvidelsen er den største ændring i mange årtier. Der havde været brug for en Marshall hjælp til at fremme den faglige organisering og den sociale dialog. Så man havde støttet en udvikling, der nærmede sig de vestlige forhold. Så østlandene ikke i mange år skal være hæmmet af mangel på en ”infrastruktur” for den sociale dialog og mangel på organisationer og strukturer, som kan føre EU bestemmelserne ud i livet.
Udtrykket den ”sociale dialog” er EU sprog, og dækker over den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller, både når det gælder deres indbyrdes forhandlinger og deres indflydelse på lovgivningen.
– Fagbevægelsen har ikke haft en organisk udvikling i Østeuropa. Det er utroligt svage fagforeninger med meget ringe autoritet. Det er et kæmpe hoved uden krop, på branche og virksomheds niveau er de meget svage. At få ændret deres rolle fra at være konserverende, som de var før murens fald, til at være fornyende kræver en kraftanstrengelse. Det må de have hjælp til, og det har vi ikke givet dem, siger Henning Jørgensen.
Socialt underskud
Østudvidelsen er hverken en trussel mod arbejdspladserne eller økonomien i Danmark, mener han.
– Nu har kapitalismen fået lov at rase rundt i 14 år i øst. De har tabt 4 millioner arbejdspladser på kapitalistisk modernisering. Så østudvidelsen ser jeg som en integration af de mindre udviklede dele af Europa for at bringe kapitalismens destruktive kræfter under kontrol, siger Henning Jørgensen.
– Det sociale underskud der er, er opstået på grund af et pres fra de kapitalistisk styrede organisationer som valutafonden, og så har kravet om at leve op til ØMU kriterierne ført til sociale nedskæringer. Endelig har finansmarkederne spekuleret vildt mod de østeuropæiske valutaer, det er der ikke skrevet meget om, men det har været med til at forværre deres situation, siger han.
Men trods det er der grund til optimisme på østlandenes vegne, mener Henning Jørgensen.
– Deres sociale system er ikke så ringe, som mange tror. På grund af den kommunistiske fortid er der f.eks. bedre barselsordninger mm. end i mange af de gamle EU lande, siger han.
– Selvom de har høj arbejdsløshed, så er der samtidig en kraftig vækst i produktiviteten og i lønningerne. I Ungarn steg lønnen med 50 procent på to år. Og købekraften kan ikke sammenlignes umiddelbart, f.eks. har fem af de otte lande en købekraft for deres løn som er højere end Portugals. Så presset fra arbejdskraften i øst vil mindskes, så jeg ser ingen grund til den frygtsomhed, som mange har, siger Henning Jørgensen.
Han ser i stedet et Østeuropa, der er i fuld gang med deres anden moderniseringsbølge siden murens fald:
– Lavtlønsjobbene flytter fra Østeuropa og længere mod øst. Nu bliver det højværdi produktion, som flytter til østlandene. Nogle af de store vestlige multinationale investerer og lægger deres forsknings- og udviklingsafdelinger i der. Der er en trafik af arbejdspladser ud af Europa, men der kommer nye til, og dem kan de opfange i de nye EU lande, siger Henning Jørgensen.