Ole Krarup:
EU Kommissionen er meget aktiv for at fjerne barrierer for det inder marked. Hvordan stiller du dig til den bestræbelse, er der barrierer, som du mener skal opretholdes for det indre markeds fri udfoldelse?
– Jeg går ind for væsentlige begrænsninger i EUs traktatfæstede (snart grundlovsfæstede) ultra-liberalisme, de såkaldte 4 friheder, der på afgørende punkter kolliderer med den nordiske velfærdsmodel. Et aktuelt eksempel er service-direktivet.
Omdrejningspunktet i forslaget til tjenesteydelsesdirektiv er princippet om oprindelsesland. Er du enig i det princip, eller vil du arbejde for, at udenlandske virksomheder skal følge de standarder og overenskomster, som gælder i det EU land, hvor arbejdet udføres?
– Oprindelseslandsprincippet (som det uskønt hedder) kolliderer med retten til selv at stille vore egne kvalitetskrav. Selvom der er undtagelser fra princippet (bl.a. i tilfælde af udstationering), vil direktivet være undergravende for vore faglige rettigheder.
EU kommissionen presser på for en yderligere markedsgørelse af den offentlige sektor. Vil du forsøge at bremse den udvikling, eller er du enig i, at det er vejen frem for den offentlige sektor og velfærden?
– De kommende udliciteringstiltag vil jeg modarbejde. Hvordan de offentlige ydelser skal indrettes, skal EU ikke bestemme.
Er der mærkesager på social- og arbejdsmarkedsområdet, som du vil arbejde for i Parlamentet?
– Blandt andet de ovenfor nævnte, både i og uden for parlamentet. Dette nødvendiggør tæt kontakt med dansk fagbevægelse.
Hvordan stiller du dig til forslaget til den ny forfatningstraktat, som den ligger nu?
– Folkebevægelsen modarbejder den kommende forfatning (grundlov) med næb og klør. Vi mener, Forfatningen fører til centralisering, den vil undergrave vores velfærdssamfund og føre til øget militarisering. Vi ønsker det modsatte.
Ser du en konflikt mellem de individuelle rettigheder, som skrives ind i forfatningstraktaten, og den kollektive aftaleregulering på arbejdsmarkedet?
– Kollektive rettigheder har aldrig haft gode kår i de øvrige kontinentale EU-lande, der bygger på individuelle rettigheder. I socialpagten (1989) er retten til at være uorganiseret udtrykkelig fastslået. Dette genfinder man ikke i forfatningsudkastet, men det vil muligvis blive fortolket på den måde.
Overgangsordningen på 7 år stiller de nye EU borgere ringere, og den sikrer ikke aftalesystemet på det danske arbejdsmarked. Hvad mener du er den fremtidige løsning på det problem?
– Ændringerne af udlændingeloven (lov 157) vedtaget sidst i april april er helt utilfredsstillende, både for den udenlandske arbejdskraft og for de gældende overenskomster. Tilgangen af arbejdskraft må respektere de gældende overenskomster og bør undergives rimelige begrænsninger.