EU aftale om stress er for blød og kan hindre lovgivning, mener Janne Hansen Fagligt Ansvar temagruppe om arbejdsmiljø
– Det er en blød aftale, hvor det handler om at få parterne til at sætte sig ned og få en fælles forståelse for problemet stress og så gøre lidt ved det. Det kan let komme til at virke som en syltekrukke, fordi EU systemet er meget langsommeligt, siger Janne Hansen, Fagligt Ansvars temagruppe om arbejdsmiljø.
Hun frygter, at aftalen trækker løsningen af de voksende stress problemer på arbejdspladserne i langdrag:
– Parterne får tre år til at implementere dem. Det kan blive tre års friløb, og jeg kan forestille mig at vi herhjemme venter til de næste overenskomstforhandlinger. Det var sådan man gjorde med den tilsvarende teleaftale, siger hun.
Med rammeaftalen om stress bevæger de europæiske parter sig for første gang ind på arbejdsmiljøområdet med en aftale.
– Men EU systemet kunne også have en mere kontant lovgivning, fordi stress er et voksende problem. Man kunne have lavet et særdirektiv om stress, i stedet har man valgt at lade parterne selv lave en aftale. Det kan vise sig at blive en barriere for nye initiativer. Nu skal man først se, hvordan aftalerne virker, og hvis de ikke virker, så skal man finde ud af, hvad der så skal ske, siger hun.
Intet ”skal”
Janne Hansen mener, at aftalen er for vag, fordi der ikke er nogen henvisning til sanktioner eller indgreb, hvis der ikke bliver gjort noget ved stressproblemerne.
– Der er intet ”skal” i den aftale, kun en opfordring til at snakke sammen og finde fredelige løsninger, hvis der er problemer. Aftalen siger intet om, hvordan man løser uenigheder mellem parterne. Der er kun en henvisning til, at man kan henvende sig, hvis man er i tvivl om aftalen, siger hun.
Arbejdstilsynet på sidelinien?
Janne Hansen efterlyser en henvisning til myndighederne i aftalen.
– Selvom det er en partsaftale, så kunne den godt lægge op til et samspil med Arbejdstilsynet. Spørgsmålet er, hvad der sker, når der ligger en aftale. Får det konsekvenser for, hvad AT må eller ikke må? Aftalen taler om stress på flere niveauer. Jeg er ikke tryg ved, at det er parterne selv der skal sidde og tolke på, hvad der er skadeligt for sundheden. Der er brug for, at der er en myndighed udefra, som kan vurdere problemerne. Aftalen er ikke kontant nok, siger hun.
Hun pointerer, at Arbejdstilsynet i dag kan gribe ind overfor dårligt psykisk arbejdsmiljø.
– Det er en myte, at AT ikke kan gribe ind med påbud. Det kan sagtens lade sig gøre, siger hun.
For nylig ankede en kommune et påbud fra AT om det psykiske arbejdsmiljø, men ankenævnet gav AT medhold i sine sanktioner.
– AT har arbejdspsykologer, som kan håndtere problemer med psykisk arbejdsmiljø. Det er en god måde at få gjort noget ved det i virksomhederne. Så jeg håber ikke aftalen betyder, at tilsynet ikke kan gribe ind, siger Janne Hansen.
Demokratisk problem
Hun kritiserer også dem måde, EU aftalen vedtages på.
– Normalt sender vi aftaler til afstemning blandt de berørte medlemmer. Men den her aftale bliver lavet langt fra medlemmerne. Det er et demokratisk problem, indholdet er ikke diskuteret i en bredere kreds. Det er kun noget forbundene har siddet og arbejdet med. Principielt er det et problem, hvis større og større dele af fagbevægelsens arbejde ikke involverer medlemmerne. Det er et problematisk, at medlemmerne ikke får lejlighed til at tage aktivt stilling til indholdet af en europæisk aftale, siger Janne Hansen. (brink)
16.08.04