Socialdemokraterne
EU-Kommissionen er meget aktiv for at fjerne barriere for det indre marked. Hvordan stiller du dig til den bestræbelse, er der barrierer, som du mener, der skal opretholdes for det indre markeds fri udfoldelse?
– Det indre marked har haft mange positive konsekvenser for Danmark og Europa. Det har ført til øget konkurrence og lavere priser. Men vi skal sikre, at det ikke bliver liberalisering for liberaliseringens skyld, og vi skal sikre, at der er stadig er politisk styr på tingene. Derfor besluttede regeringerne også i år 2000 i Lissabon – da der var socialdemokratisk flertal – at Europa ikke alene skal være verdens mest konkurrencedygtige region, men at det også skal være på grundlag af vores sociale samhørighed, og dermed velfærdsstatens principper. Altså at markedet skal være menneskets tjener og ikke dets herre!
Omdrejningspunktet i forslaget til tjenesteydelsesdirektiv er princippet om oprindelsesland. Er du enig i det princip elle vil du arbejde for, at udenlandske virksomheder skal følge de standarder og overenskomster, som gælder i det EU-land, hvor arbejdet udføres?.
– Omdrejningspunktet er ikke oprindelseslandet, men det enkle, at vi har brug for mere konkurrence indenfor bl.a. VVS- og tandlægeområdet – og andre lignende områder. Eftersom service udgør langt over halvdelen af EU’s økonomi vil bedre eksportmuligheder for servicevirksomheder efter alt at dømme fremme vækst og beskæftigelse. Men det direktivforslag. som Kommissionen har præsenteret rummer mange uklarheder, som vi må gøre op med, for eksempel i forhold til forslaget om, at det er oprindelseslandets regler, der skal gælde. Der bør ikke rokkes ved det forhold, at arbejde der udføres i Danmark skal foregå efter danske regler, under kontrol af danske myndigheder og af de danske parter på arbejdsmarkedet.
EU-kommissionen presser på for en yderligere markedsgørelse af den offentlige sektor. Vil du forsøge at bremse den udvikling, eller er du enig i, at det er vejen frem for den offentlige sektor og velfærden?
– Man kan ikke bare sige, at Kommissionen presser på for en markedsgørelse af den offentlige sektor – det er der delte meninger om – også i Kommissionen. Socialdemokraterne har været primus motor for dannelsen af velfærdsstaten. En vigtig del af dette projekt er de samfundsmæssige serviceydelser som er essentielle for de europæiske borgeres livskvalitet og er med til at overkomme forskelsbehandling samt beskyttelse imod fattigdom og social udstødelse. De er hjørnestenen for den europæiske sociale model. Det må vi ikke glemme, da de spiller en væsentlig rolle i forsøget på at skabe et EU med en synlig social dimension – med lige muligheder for alle.
Det er også derfor, at moderniseringen af den offentlige sektor er et vigtigt og omdiskuteret emne. EU er begyndt at liberalisere bl.a. transport-, energi- og postsektoren. Men det er og skal naturligvis forsat være den offentlige sektor og de folkevalgte politikere, der har hånd i hanke med at serviceydelserne bliver leveret til borgerne og til den rigtige pris og den rette kvalitet. Åbningen af markederne giver øget vækst og større udvalg for forbrugerne, men samtidig skal det hele tiden sikres, at den enkelte borgers muligheder og sociale beskyttelse ikke undermineres, og at de ydelser borgerne får, ikke bliver dårligere i kvalitet eller dyrere.
Socialdemokraterne arbejder for at introducere europæisk lovgivning for effektive og moderne samfundsmæssige ydelser beskyttet mod uregulerede markedskræfter. Vi ønsker at skabe et Europa for borgerne, hvor vi kan kombinere beskæftigelse, social beskyttelse og konkurrence. Det var faktisk også det vi besluttede i min statsministertid i Lissabon i år 2000 – som det fælles europæiske mål.
Er der mærkesager på social- og arbejdsmarkedsområdet, som du vil arbejde for i Parlamentet?
– Der er en række sager, som jeg gerne vil arbejde aktivt for. Jeg vil bl.a. arbejde for, at vi får fulgt ordentligt op på Lissabon-strategiens målsætninger og fremmer beskæftigelsen Europa. Vi skal skabe tryghed for den enkelte borger i en turbulent verden.
Jeg har som formand for Socialdemokraterne i Europa fremlagt en 5-punktshandlingsplan for 5 millioner nye jobs over de kommende 4 år. Det kan vi opnå, hvis vi samarbejder på den rigtige måde!
Jeg vil også til stadighed arbejde for at vi får sat indsatsen for et godt arbejdsmiljø på EU’s dagsorden. Vi har en forpligtelse til at sikre den bedst mulige beskyttelse af lønmodtagernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Endelig skal vi fortsætte ligestillingsarbejdet. Og vi skal sikre, at ligestillingsvinklen indtænkes i alle EU’s andre politikområder.
Hvordan stiller du dig til forslaget om den ny forfatningstraktat, som den ligger nu?
– Jeg mener, at vi med forfatningstraktaten opnår gode fremskridt, set fra danske borgeres synspunkt. De grundlæggende europæiske værdier – som vi også kan genkende i vore danske værdier – kommer nu ind i traktaten og får dermed større gennemslagskraft. Samtidig får borgerne med forfatningstraktaten et overblik over, hvem der gør hvad: Unionen eller medlemslandene.
Forfatningstraktaten er et klart fremskridt: Først og fremmest fordi det bliver lettere at forstå, hvordan EU fungerer. Alle de tidligere traktater bliver nemlig nu samlet i ét enkelt og mere læsevenligt dokument.
For det andet bliver EU – hvis forfatningstraktaten vel at mærke vedtages – mere demokratisk. Europa-Parlamentet, som er EU’s folkevalgte organ, får f.eks. mere indflydelse. Og sidst men ikke mindst vil forfatningstraktaten betyde, at et udvidet EU med de 10 nye medlemslande kan fungere i praksis. Udvidelsen af samarbejdet med så mange nye lande er en kæmpe udfordring, som også nødvendiggør et nyt og mere gennemskueligt regelsæt.
Og så skal navnet ”forfatningstraktat” forstås således at det, ligesom det altid har været, er en traktat, der er grundlaget for samarbejdet mellem landene. Oveni får den enkelte borger i vore lan de nogle forfatningsmæssige rettigheder i.f.t. de europæiske institutioner. Den enkelte borgers grundlovssikrede rettigheder i Danmark udvides altså med nye rettigheder i.f.t. EU.
Ser du en konflikt mellem de individuelle rettigheder, som skrives ind i forfatningstraktaten, og den kollektive aftaleregulering på arbejdsmarkedet?
– Nej – slet ikke. Jeg mener tværtimod, at de stiller den europæiske borger bedre. De individuelle rettigheder som danske borgere har i henhold til grundloven er jo heller ikke i konflikt med overenskomsterne på arbejdsmarkedet.
Det er et fremskridt, at charteret for de grundlæggende rettigheder integreres i den nye forfatningstraktat. Det understreger det princip, at EU i alle dets aktiviteter og politikker er forpligtet til at respektere og beskytte de grundlæggende rettigheder.
Jeg er også glad for at vi nu har fået en artikel i den nye forfatningstraktat om arbejdsmarkedets parter, som stiller dem bedre. Det understreges bl.a., at der skal tages hensyn til de nationale systemers forskelligartede karakter. Denne reference tror jeg også, stiller den danske aftalemodel stærkere.
Overgangsordningen på 7 år stiller de nye EU-borgere ringere, og den sikrer ikke aftalesystemet på det danske arbejdsmarked. Hvad mener du er den fremtidige løsning på det problem?
– Jeg er slet ikke enig i de præmisser, som er indbygget i spørgsmålet. Den ordning socialdemokraterne har aftalt med regeringen sikrer det danske aftalesystem og overholdelse af danske overenskomster. Hvis f.eks. et polsk firma i Danmark med polsk arbejdskraft ikke gør det, så gælder hovedaftalen altid – og så har dansk fagbevægelse ret til at iværksætte sympatikonflikter. Og vær ikke i tvivl om, at det vil man gøre – nøjagtig som vi er vant til, når fagbevægelsen i Danmark ønsker at tegne overenskomst med en uorganiseret dansk arbejdsgiver.
Jeg tror ikke, at problemet med indvandring fra Østeuropa vil blive så stort, som mange frygter. Nye tal viser, at det trods alt er et begrænset antal mennesker, der vil rejse til Danmark for at arbejde. Og de folk der kommer, har til hensigt at rejse tilbage til deres hjemland efter et par år. Det så vi også da Spanien, Grækenland og Portugal blev medlem af EU.
Vi har i Danmark indført en overgangsordning, som skal sikre, at arbejdstagere frit kan komme til Danmark fra 1. maj 2004, samtidig med at vi undgår social turisme og social dumpning. Aftalen sender et positivt signal til nye EU-lande om åbenhed og ligeværdighed, samtidig med at den sikrer, at vores velfærdssystem ikke sættes under pres, og at vilkårene på det danske arbejdsmarked ikke undergraves.
Det er i virkeligheden en vindersituation for både de nye og os andre. De nye lande opnår større beskæftigelse – vi opnår større export og dermed også større beskæftigelse. Det vigtigste ved udvidelsen er, at vi får skabt langt bedre vilkår for alle lønmodtagere i Europa. Desuden vil den vækst som udvidelsen allerede har sat i gang i de nye medlemslande, hen ad vejen gøre det mindre attraktivt for østeuropæerne at flytte til Danmark.
1.06.04