Arbejdsgiverne bruger EU til at bekæmpe fagbevægelsen, og de får det nemmere med den nye forfatning, siger Klaus Lorenzen, FMU.
 |
| – Den nye forfatning vil gøre det nemmere for arbejdsgiverne at bruge EU mod fagbevægelsen, siger Klaus Lorenzen. |
Hvem gavner forfatningen, fagligt set? Hvad betyder Unionsforfatningen for fagbevægelsens muligheder for at sikre løn- og arbejdsvilkårene i fremtiden?
– Den nye forfatning ændrer ikke formelt på fagbevægelsens rolle. Men der er en vigtig faktor i spil, formålet med at lave forfatningen er at sikre et effektivt EU. Målet er at få gennemført det indre marked fuldt ud og give virksomhederne grænseløse udfoldelsesmuligheder, siger Klaus Lorenzen, Fagbevægelsen mod Unionen.
Han mener ikke, at man kan diskutere forfatningens juridiske spidsfindigheder isoleret fra den virkelighed, der udfolder sig i EU systemet i dag.
– Vi oplever, at arbejdsgiverne bruger EU til nedbryde barrierer, som hæmmer deres virksomhed. Samtidig har de stort held med at bruge EU til at bekæmpe fagbevægelsen direkte, siger han.
Han peger på de seneste eksempler på, at EU-Kommissionen foreslår direktiver, som er direkte rettet mod en svækkelse af fagbevægelsen.
– Den afgåede kommissær for transport har genfremsat havnedirektivet, som vil tillade rederne at bruge skibenes eget personale på bekostning af havnearbejderne. Og forslaget til servicedirektiv vil, som det ligger nu, gøre det utroligt svært for fagbevægelsen at lave overenskomster og håndhæve dem overfor virksomheder, som opererer i et andet land end deres hjemland, siger Klaus Lorenzen.
Kamp mod fagbevægelsen
Men det er ikke kun direktiver der svækker fagbevægelsen.
– Vi ser, hvordan de liberale forsøger at erobre Lissabon processen, som oprindeligt handlede om vækst og arbejdspladser. De forsøger at omskrive den, så den handler om at nedbryde barriererne for det indre marked. Omstrukturering, fleksibilitet kalder de det. Det handler om, længere arbejdstid, lavere arbejdsløshedsunderstøttelse. Alt sammen peger præcist mod at nedbryde de faglige rettigheder, og fjerne de resultater som fagbevægelsens medlemmer har tilkæmpet sig.
– Det er den kamp der føres i Europa lige nu, og den nye forfatning vil gøre det nemmere for arbejdsgiverne at bruge EU mod fagbevægelsen, siger han.
Lobbyisme styrer EU
Klaus Lorenzen afviser, at forfatningen giver fagbevægelsen en større rolle på EU-scenen.
– Hvor står det i forslaget til forfatningen? Det er noget vrøvl! Det er de store koncerner i EU, der bliver styrket. Beslutningerne i EU bliver i uhyggelig grad styret af lobbyisme, og virksomhederne har milliarder af kroner til at påvirke beslutningerne, mens den europæiske fagbevægelse er svag, siger han.
Der er en enkelt ”mangel” ved forfatningsforslaget, som glæder Klaus Lorenzen. Der er ikke i de mange paragraffer blevet plads til et forslag om en europæisk arbejdsret. LO og EFS, den europæiske faglige sammenslutning arbejder for at få skabt et europæisk overenskomstsystem efter dansk model.
– Gudskelov spiller det forslag ingen rolle i forslaget. Et europæisk overenskomstsystem ville underminere det danske aftalesystem. De aftaler, der bliver indgået mellem parterne i EU kommer aldrig til afstemning blandt medlemmerne, det demokratiske element, som er grundpillen i aftalesystemet er helt sløjfet, siger Klaus Lorenzen.