Bevægelsen til Forsvar for de Arbejdsløse er en landsdækkende organisation. Den bruger mange metoder til at gøre opmærksom på de mange millioner arbejdsløse i Polen
Af Jens Jørgen Nielsen
Et gadeskilt i minebyen Katowice vidner om, at Ruch Obrony Bezrobotnych, Bevægelsen til Forsvar for de Arbejdsløse har kontor i bygningen. På den gamle brune trædør ind til kontoret er der fæstnet nogle A4 papirer i plastic lommer. Indenfor er der mørkt og alt virker gammelt, møbler, telefoner, tapetet, gulvet og gardinerne. Jeg sætter mig i en stol, som næppe vil kunne sælges i en genbrugsbutik i Danmark.
Menneskene på kontoret er stilfærdige og virker ligesom rummene gamle og grå. Da jeg beder om at måtte fotografere dem, bliver det pludselig klart, hvor meget de er tynget af skam. De bad mig lidt flovt og stilfærdigt om ikke at fotografere dem. De mindede mig om nogle billeder jeg har set af arbejdsløse i Danmark i 1930’erne. Disse polske arbejdsløse kæmpede for at bevare selvrespekten, mange gik i gammelt tøj, men med slips.
På væggene hænger mange billeder af demonstrationer, som organisationen har arrangeret. På mange af billederne deltager katolske præster i demonstrationerne. Der er også et billede af en gudstjeneste for de arbejdsløse. Og der hænger en liste over det sidste års aktiviteter. De tæller bl.a. demonstration mod „magtens arrogance“, demonstrationer mod byggeri af supermarkeder, som vil ødelægge polsk handel, demonstration mod „den voksende uretfærdighed“.
Waldemar Janeda er en slags talsmand i organisationen. Han er en undtagelse, mere selvsikker og med udsyn. „Jeg er ansat i organisationen, vi får lidt penge fra forskellige fonde, men det er ikke meget, de fleste af vore midler betales af medlemmernes meget få midler“.
„Bevægelsen har 7 formulerede målsætninger“, siger Waldemar Janeda. „For det første ønsker vi at få anerkendt arbejdsløsheden som den sociale katastrofe, den i virkeligheden er. I mange kredse tager man den slet ikke alvorlig, eller også siger man, at det er folks egen sag, de kan bare tage sig sammen. Vi organiserer ikke bare arbejdsløse men også de mange hundred tusinde, som er truet af arbejdsløsheden. Det er vigtigt, at de har et talerør over for regeringen og de lokale myndigheder“.
„Som et konkret krav ønsker vi at forlænge perioden, hvor man kan få arbejdsløshedsunderstøttelse fra et maximum i dag på kun 1 år til flere år. Vi vil have samme rettigheder som f.eks. jer i Danmark. Vi ønsker også, at arbejdsløse skal kunne køre gratis i busser og tog. Vi kræver desuden, at arbejdsløse får flere rettigheder i forhold til sygekasserne, hvor lønnede medarbejdere får indbetalt midler til brug ved sygdom. Vi ønsker også specielt at støtte polske virksomheder, mange udenlandske virksomheder begynder med at fyre folk. Vi ønsker i det hele taget, at den polske regering gør noget for det polske folk. I flere tilfælde har vi også protesteret mod privatiseringer, som i mange tilfælde er ren tyveri, foretaget af politikere, som jo skulle repræsentere almene interesser. Oftest repræsenterer de kun deres egne personlige interesser“, siger Janeda.
Jeg går snakker jeg med en vagtmand, der siger, at det er vigtigt med sådanne organisationer. „For hvad skal de ellers stille op, når de bliver arbejdsløse? Arbejde er der ikke noget af.“