Med forfatningen tager EU fat på den bløde velfærd.
 |
| EU tager nu fat på de bløde områder af den offentlige sektor, siger Jens Jørgen Nielsen |
– Det er ikke mange ord, forfatningsforslaget har om den offentlige sektor. Der er intet i den, som beskytter eller sikrer en offentlig sektor. Teksten taler kun om tjenesteydelser, det handler om at skabe et marked ud af den offentlige sektor. Så meget som muligt skal omfattes af markedet, siger Jens Jørgen Nielsen, informationsmedarbejder i PMF og forfatter til flere bøger om privatiseringerne i bl.a. New Zealand.
Han er ikke i tvivl om, at forfatningen skærper EU’s krav til privatisering og udlicitering. Det står direkte i forfatningen, at medlemslandene skal bestræbe sig på at gennemføre liberaliseringer af tjenesteydelser. Det gjorde der også i den nuværende traktat, men hvor der tidligere stod „erklærer sig rede til“, kan man i forslagets Artikel 148 læse, at medlemslandene skal „bestræbe sig på“ at gennemføre liberalisering af tjenesteydelser. Der er tale om en skærpelse.
Logisk konsekvens af EU udviklingen
– Når man ser EU historie, så er der en vis logik i, at man nu tager et skridt mere. Der sker en lille forrykning i forfatningen. Sundhed og uddannelse bliver taget ind som en EU kompetence, det kræver godt nok enstemmighed, hvis der skal lovgives. Men samtidig sker der en overgang til flertalsafgørelser, når det gælder handel med tjenesteydelser indenfor uddannelses-, sundheds- og det sociale område, siger Jens Jørgen Nielsen. Der kræves enstemmighed, når landenes systemer forstyrres alvorligt. Hvornår det er tilfældet og hvornår en ydelse reguleres ved hjælp af flertals- eller enstemmigheds bestemmelser i EU-systemet, det afgør EF Domstolen.
Han mener at EU er godt i gang med sin tredje liberaliseringsbølge. I første omgang stillede man krav om liberalisering af den offentlige produktion, det ramte bl.a. kulminer og stålværker. I den anden bølge kom der direktiver, som krævede transport og energi sektoren liberaliseret.
– Nu er det de bløde områder af den offentlige sektor, som skal liberaliseres. Dels giver forfatningen beføjelser til at udstikke principper og vilkår for ”tjenesteydelser af almen økonomisk interesse”, som det hedder. Men samtidig er EU gået ind i forhandlinger i WTO, som handler om at åbne hele den offentlige sektor for markedet, siger han.
– Det er påfaldende, at EU har så store kompetencer på medlemmernes vegne til at indgå aftaler om den offentlige sektor. Det er hele vejen rundt fra børn og ældre til uddannelse og sundhed der er i spil, siger Jens Jørgen Nielsen.
Selvom forhandlingerne i WTO er meget lukkede, så er der sivet ting ud fra forhandlingerne.
– Der er lækket nogle udspil, som klart tyder på, at der er en offensiv på vej på det her område. Det sker uden, at der har været debat om det nogen steder, det er i sig selv betænkeligt, siger han.
Rammer nerven
– Med Kommissionens udkast til direktiv om serviceydelser rammer de helt ind til nerven af både arbejdsmarkedspolitikken og den offentlige sektor. Kommissionen siger direkte i omtalen af direktivet, at tjenesteydelser forekommer bedst i markedsregi. Den offentlige sektor skal understøtte og medvirke til at realisere forfatningens mål, som i første række gælder udfoldelsen af det indre marked, siger Jens Jørgen Nielsen.
– Det er svært at få en politisk diskussion på baggrund af selve forfatningen. De juridiske eksperter er uenige, og der er masser af fortolkninger. Paragrafferne er som et kinesisk æskesystem, og der er meget, som er juridisk uafklaret. Det er betænkeligt at forfatningen i den grad lægger op til, at det i sidste ende bliver EU Domstolen, som får magten til at fortolke, hvad paragrafferne konkret betyder, siger han.