Selvom en ny aftale mellem EFS og de europæiske arbejdsgivere er ”noget løs”, så mener LO sekretær Marie-Louise Knuppert alligevel, at den er et skridt på vejen mod EU-aftalesystem, som helst skal formes efter dansk model
 |
|
– Man skal se de her aftaler som skridt på vejen mod en EU-model, som helst skulle ligne den danske, siger Marie-Louise Knuppert
|
Den Europæiske Faglige Sammenslutning har tiltrådt endnu en ikke-bindende aftale med arbejdsgiverne i EU. Denne gang handler det om vold og chikane på arbejdspladsen.
Aftalen er en rammeaftale, som ikke binder parterne til noget, og som lader det være op til organisationerne i medlemslandene at følge op på aftalen. Formålet med aftalen er at øge opmærksomheden og forståelsen af chikane og vold på arbejdspladsen.
Aftalen skal ”forsyne arbejdsgivere, arbejdstagere og deres repræsentanter på alle niveauer med nogle handlingsorienterede rammer for identifikation, forebyggelse og styring af problemer med chikane og vold på arbejdspladsen”, som det hedder. (Se hele aftalens ordlyd)
Vicegeneralsekretær i EFS, Maria-Helena André, der ledte EFS’s forhandlinger, erkender at aftalen ikke skaber forbedringer i en række lande, hvor parterne allerede har sikret en politik på området, skriver Fagligt.eu
Men hun hæfter sig ved, at der nu er en rammeaftale, som de enkelte parter kan forbedre, og at temaet kan tages op igen senere med de europæiske arbejdsgivere.
Aftalen indeholder desuden en passus om, at de små og mellemstore virksomheder helst skal friholdes fra ”øgede byrder, når aftalen bliver omsat”. Et punkt som har vakt modstand i EFS, fordi den type virksomhed beskæftiger de fleste i EU.
LO mærkesag
– Det var vanskeligt at få en aftale, fordi arbejdsgiverne satte sig imod, at den også tog spørgsmålet om vold fra personer udefra op, og ikke kun forholdet sig til vold og chikane mellem ansatte og mellem ledelse og ansatte, siger LO sekretær Marie-Louise Knuppert.
– Vi fik det med, og det er vigtigt, for netop volden fra 3.personer er et stigende problem, som det er nødvendigt, at virksomheder har en politik overfor, siger Marie-Louise Knuppert.
Et af målene med aftalen er at give virksomhederne nogle rammer for, hvad de gør, når problemerne opstår og også, hvordan nye problemer undgås. Men EFS havde gerne set, at aftalen gav klarere budskaber og lagde et større ansvar på arbejdsgiverne.
– Vi har altid ønsket forpligtende aftaler, og denne er stadig lidt løs. Men for os er det afgørende, at parterne viser, at de kan indgå selvstændige aftaler uden om EU-systemet. Det passer til den danske model, at det er parterne, der indgår aftaler og ikke politikerne, der kommer med lovregler, siger hun.
Politisk pynt
Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due har tidligere advaret mod, at parterne i EU indgår for mange aftaler, som blot er politisk pynt, fordi de ikke har konsekvenser for parterne.
– Du siger selv, at den her aftale er lige løs nok, er du enig med Jesper Due i, at man risikerer at aftalerne bliver ligegyldige, når de ikke er bindende?
– Nej, det er ikke politisk pynt. Man må se aftalerne, vi indgår nu, som løftestænger for de nye lande, hvor et aftalesystem, som vores er noget ukendt, siger Marie-Louise Knuppert.
– Vi havde overvejelsen i LO om vi skulle sige nej, hvis vi ikke fik vores mærkesag med om vold udefra. Men efter snak med fagbevægelsen i de andre lande, var det klart for os, at det handler om solidaritet. Det er vigtigt at alle føler sig dækket ind, det lykkedes, og vi synes det er en rigtig god aftale. Diskussionen om den har også fået problemet på nethinden hos danske arbejdsgivere. Og fagbevægelsen i øst og syd har fået noget håndfast at gå videre med, siger hun.
– Er det ikke problematisk, at de aftaler, EFS har indgået, ikke har den store praktiske betydning for lande med en velorganiseret fagbevægelse, mens der i de lande, som har brug for et løft, ikke rigtig er nogen parter til at virkeliggøre aftalerne?
– Der er parter også der, men de er svagere organiserede end vi er. Derfor er opgaven for dem at øge organiseringen på begge sider af bordet, siger Marie-Louise Knuppert.
Europæisk arbejdsret
LO har sat sig for, at der er brug for en europæisk arbejdsret. LO arbejder for et ”tvistløsningssystem” som supplement til de nationale arbejdsretten, tanken er at de europæiske aftaler skal behandles her.
– Men kan for mange løse aftaler på EU-plan ikke i virkeligheden komme til at spænde ben for LOs ønsker om et supplerende arbejdsretsligt system på EU plan?
– Nej det spænder ikke ben for et europæisk system. Vores ønske om bindende aftaler og et fagretsligt system på EU-plan hænger sammen. Når aftalerne bliver bindende er der brug for et system til at tolke dem. Det som hønen og ægget, og behovet presser sig på, fordi koncernerne arbejdet på tværs af EU landene. Bindende aftaler vil blive mere almindelige. Derfor skal vi være på forkant. Man skal se de her aftaler som skridt på vejen mod en EU-model, som helst skulle ligne den danske, siger Marie-Louise Knuppert. (brink)