LO hilser forfatningsaftale velkommen. Men den bremser ikke EU lovgivningen og efterlader vitale spørgsmål ubesvarede, påpeger FMU.
Mens LO formand Hans Jensen glæder sig over, at fem af folketingets partier har indgået en aftale om fortolkningen af EU nye forfatning, så påpeger talsmanden for Fagbevægelsen mod Unionen, at aftalen hverken ændrer forfatningen eller giver svar på vitale faglige tvivlsspørgsmål i EU’s nye grundlov.
– Det er en knippelgod aftale. Den betyder, at der ikke længere kan sås tvivl om, hvor langt politikerne er parate til at gå i EU. Med aftalen får vi sat en effektiv stopper for den mistænkeliggørelse, der ofte præger diskussionerne op til en folkeafstemning, siger Hans Jensen. Aftalen indebærer, at ethvert af partierne bag aftalen kan nedlægge veto mod, at EU går fra enstemmighed til flertalsafgørelser, når det gælder beslutninger om socialpolitik, arbejdsmarkedspolitik og personskatter.
– Når aftalen slår fast, at den danske model på arbejdsmarkedet er central og at den ikke skal opgives på grund af et stærkere samarbejde i EU, så betyder det også, at de politiske partier vil respektere fagbevægelsens centrale rolle og betydning i Danmark. Det kan vi kun være tilfredse med, siger Hans Jensen.
Aftalen skal bane vejen for, at SF anbefaler et ja ved en kommende afstemning om forfatningen.
Sølle garantier
– Den aftale ændrer ikke ved forfatningen. Den er et håndslag mellem partierne om, hvorfor de vil sige ja til forfatningen. Regeringen forpligter sig på tre sølle punkter til at sikre sig opbakning fra alle partierne, hvis EU skal overgå til flertalsafgørelser, siger Ole Jensen, FMU.
– Men der er en hel række andre punkter i forfatningen, som ikke er behandlet i aftalen, og som står tilbage uden nogen form for afklaring. Hvad betyder det, at Charteret om rettigheder er en del af forfatningen? Hvad sker der på det retslige område i forhold til arbejdsmarkedet? Hvad bliver EF-domstolens rolle, når den får forfatningen i ryggen?
EU springer op af den røde kasse
Aftalen har fordelt nogle af de politiske områder i røde og grønne kasser. De røde kasser indeholder de områder, hvor partierne skal være enige, hvis EU skal gå over til flertalsafgørelser. Arbejdsmarkeds- og socialpolitikken er placeret i den røde kasse.
– Men man kan nok så mange gange putte arbejdsmarkedspolitikken i den røde kasse. Vi har allerede masser af problemer med EU lovgivning på social- og arbejdsmarkedspolitikken. Uanset hvad man putter i kassen, så agerer EU på området.
– Man skal passe på med at tro, at spørgsmålet om flertalsafgørelser er det eneste problem. Der er allerede nu problemer med den nuværende traktat, så der er behov for at begrænse den indflydelse, EU allerede har på vores muligheder for at føre en selvstændig politik, siger Ole Jensen.
Senest har håndfaste EU’s krav til beskæftigelsespolitikken betydet, at en EU forordning nu bliver det lovgrundlag, som der kan gives løntilskud efter.
– Det betyder at reglerne for løntilskud i den private sektor nu bliver så indviklede og besværlige, at der er færre der kommer til at bruge den ordning, siger Ole Jensen. (brink)
4.11.04