Forfatningen åbner for et radikalt angreb på fagbevægelsens fundament, mener Bent Moos, faglig sekretær i RBF.
– Forfatningen åbner op for muligheden af et radikalt angreb på fundamentet for den danske fagbevægelse. Selvom styrken stadig er aktive og bevidste medlemmer, er det af afgørende betydning at forsvare de kollektive principper i overenskomstsystemet, der ligger bag retstilstanden i Danmark. Vi har i andre lande set de katastrofale konsekvenser, når retsgrundlaget for fagbevægelsen pludselig ændres fundamentalt, siger Bent Moos
– Problemet er EU-Domstolens praksis, der står over den danske ret, herunder arbejdsret og voldgifter.
Forfatningen indeholder et helt katalog af rettigheder for den enkelte ansatte og den enkelte arbejdsgiver, men omtaler også fagbevægelsens forhandlings- og konfliktrettigheder. Det betyder, at EU-Domstolen kan fælde domme på disse områder, der kan ændre den bestående retstilstand i Danmark fundamentalt. Her hjælper politiske aftaler mellem danske partier ingenting, siger han.
Domstolens praksis
– Man skal huske, hvad der er grundlaget, når Domstolen arbejder. Den er aktivistisk, den er med til at udbygge og skabe retsgrundlaget. Den dømmer i lyset af EU-Forfatningens krav til fri konkurrence og fri bevægelighed, herunder arbejdsgivernes frie etableringsret. Og så overlader EU-politikerne det til Domstolen at give reelt indhold til det meget vage og uklare katalog af rettigheder, der er indeholdt i forfatningen. Hermed kan den blande sig i alt, der vedrører fagbevægelsen i lyset af EU’s målsætninger, siger Bent Moos.
– Den enkelte ansatte eller den enkelte arbejdsgiver eller det enkelte land kan rejse ethvert spørgsmål ved EU-domstolen. Den kan tage stilling til eksklusivaftaler, sympatikonflikter og den uorganiseredes individuelle ret overfor fagforeningens kollektive ret.
– Den kan tage stilling til, om vi har ret til at forsvare vort overenskomstområde ved gennem konflikt at sætte undergravende gule overenskomster ud af kraft. Den kan tage stilling til, om vi har konfliktret mod udenlandske firmaer, der har hjemlige aftaler. Den Lettiske regering truer allerede med at indbringe Sverige for domstolen i den anledning. Den kan tage stilling til, om konflikter inden for transportområdet strider mod kravet om varernes frie bevægelighed, siger Bent Moos.
Dårlige erfaringer
– Den danske model handler ikke alene om, at alt er baseret på aftaler mellem parterne men lige så meget om den kollektive magt, der er tillagt fagbevægelsen gennem overenskomsterne. Her kan Domstolens praksis undergrave fagbevægelsens styrke. I hotel- og restaurationsbranchen, hvor det ofte kan være svært at være organiseret, ved vi alt om, hvad det kan komme til at betyde, hvis retstilstanden skulle blive ændret af Domstolen. Vi kan sagtens huske, hvad det betød, da den danske arbejdsret i lyset af EU’s individ-orienterede retstilstand med et slag forringede den bestående retstilstand i forhold til virksomhedsoverdragelser, så overenskomsterne ikke længere automatisk fulgte med over.
– Vi ved ikke hvad der vil ske i praksis, men det er netop problemet, når forfatningen først er vedtaget. Hvem tør overlade fagbevægelsens fremtid til EU-Domstolen? Hvem tror, det vil gøre nogen afgørende forskel, hvis der i stedet etableres en europæisk arbejdsret som et anneks til EU-Domstolen?
– Det er ikke kun en trussel for os men kan skabe problemer i alle lande, hvor fagbevægelsen har rettigheder at forsvare, siger Bent Moos.