Fagbevægelsen har et globalt ansvar, men det er ikke EU der er løsningen, mener formanden for FOA i Århus Kirsten Normann.
– Det er frygten for overmagten, der får folk til at tale for, at vi skal være en del af EU. Men vores problemer kan ikke løses i en EU konstruktion.
Ordene fra FOA formanden falder efter en weekend, hvor den længe forberedte forfatning for EU faldt på gulvet på topmødet i Bruxelles, og hvor de store lande bagefter truede med at gå selv.
– Den opdeling i A og B hold viser, at det man siger, EU skal stå for ikke kan lade sig gøre. I stedet skal vi have skruet landenes samfund sammen på nogle vilkår, som svarer til deres egen kultur og traditioner, siger Kirsten Normann.
– Globalt har vi som fagbevægelse et kæmpe ansvar for at sikre ordentlige arbejdsvilkår, og sikre at man kan få samfundene til at fungere på demokratiske vilkår. Demokratiet er et nøglespørgsmål, og det eksisterer ikke i EU. Det er en monetær union, det er andre kræfter, der styrer udviklingen. Det er økonomien, der styrer, siger hun.
– Derfor er det stærkt, at de nye lande reagerer, som de gør. De sætter værdierne i fokus og udstiller bagsiden af medaljen.
Fagbevægelsens ansvar
– Men toget er ikke kørt. Fagbevægelsen har et globalt ansvar overfor alle de lande, der ikke har demokratiet i højsædet, og som ikke har en bæredygtig økonomi. Det er lande, hvor der ikke er lige adgang til sundhed, uddannelse osv. Lande som ikke har opbygget det velfærdssamfund, som vi kender.
– Det danske velfærdssamfund er først og fremmest fagbevægelsens fortjeneste. Det bygger på en ide om ligeværd. Og vores aftalesystem er udtryk for, at lønmodtagerne er forudsætningen for virksomhederne. Det giver et ligeværd mellem parterne. Og de grundlæggende værdier styrer ikke EU, siger hun.
Derfor undrer Kirsten Normann sig over den måde, EU var på dagsordenen på LO’s kongres for nylig. LO ledelsen fik på kongressen opbakning til at arbejde for en europæisk hovedaftale og et ”tvistløsningssystem”, som det hed, i realiteten en slags EU arbejdsret. På kongressen stemte den samlede FOA delegation mod LO’s EU politik.
– Fagbevægelsens indgang til EU diskussionen bør tage udgangspunkt i demokrati, velfærd og lønmodtager rettigheder. Og det var ikke udgangspunktet i LO’s oplæg, siger hun.
– På kongressen var der nogle privat ansatte, der talte for et aftalesystem, der kan dække de globaliserede virksomheder. Men det er ikke et LO anliggende, det er et anliggende for de enkelte forbund. Det er et problem, når LO kræver et EU arbejdsret system, som skal gælde alle.
– Vi skal arbejde med globaliseringen, men ikke i en snæver EU målestok.
– Vi vil ikke stå i vejen for en hovedaftale for de privat ansatte. Det må de selv klare, det hører ikke hjemme på en LO kongres, siger Kirsten Normann.
Vi skal ikke gøres klar til de multinationale
– Vi, der arbejder i den offentlige sektor, har ingen interesse i at EU skal blande sig i vores arbejdsvilkår. Vi har ikke brug for lovbestemte overenskomster, vi vil selv kræve indflydelse på vores overenskomster. Vi har ikke noget behov for EU regulering, og vi vil ikke underlægges den. Det er ikke nødvendigt at gøre os ”klar” til de multinationale selskaber. Dem vil vi bekæmpe i stedet for. Den offentlige service skal forblive offentlig, siger hun.
EU kræver udlicitering
Nu er det ikke LO visioner om en europæisk arbejdsret og et EU aftalesystem, som fylder for FOA formanden til hverdag.
– EU rolle er meget håndgribelig for os i forhold til udlicitering og privatisering. Helt aktuelt er hele busområdet på vej mod udlicitering. Der er en udbudspligt på hele busområdet. Og vi har forsøgt alt muligt for at holde Århus Sporveje ude, det er ikke lykkedes endnu, siger hun.
– Der er ingen EU borgere, der kan have nogen som helst interesse i at udlicitere Århus Sporveje. Det er kun af interesse for de multinationale transportselskaber.
– LO s planer om en hovedaftale, som også indbefatter de offentlig ansatte, er det samme som at give et redskab til at ”globalisere” den offentlige sektor. Det er helt galt i forhold til den udfordring, vi står over for. Velfærdssamfundet er fagbevægelsens fortjeneste, og nu er man klar til at sælge ud af det, siger hun.
– EU udfordrer os på velfærden, kravet er udbud. Og med den regering vi har, kan det gå meget hurtigt. Direktiverne om den offentlige sektor ligner en direkte afskrift fra statsministerens bog om minimalstaten. Vi er godt på vej til amerikanske tilstande, når man begynder at differentiere velfærden. Det er et sygt samfund, som ikke er os værdigt. Vi er for rige til at tænke sådan, især når man tænker på, at vi skal forøge vores privatforbrug næste år med 30 procent, samtidig med at det offentlige beskæres tilsvarende, siger Kirsten Normann.
– Vi skal koncentrere kræfterne om at forsvare og udbygge velfærdsstaten, og det burde LO kongressen have koncentreret sig om, i stedet for urealistiske planer om europæiske projekter.
Markedsgørelsen undergraver velfærdssamfundet
– De værdier, der hidtil har styret den offentlige sektor, bliver undergravet af den markedsgørelse, som hele EU projektet er udtryk for, siger hun og henviser til frit valgs ordningen for hjemmehjælp som et eksempel.
– Hidtil har indsatsen været båret af værdier om en værdig alderdom og en prioritering af de svageste først. Men med frit valgs ordningen har man givet borgerne ret til at prioritere. Hvis jeg ikke vil vente, fordi de svageste bliver betjent først, så vælger jeg bare en privat, der leverer varen. Men resultatet bliver, at de svageste ældre bliver taberne.
– Og vi skal ikke forvente, at EU sætter hegnspæle om velfærdssamfundet, så skulle vi virkelig til at arbejde ud fra solidariske principper i EU, havde man været klar til det, så havde vi ikke haft en diskussion om A og B medlemmer i EU, siger Kirsten Normann. (brink)
22.12.03