EU-dom skaber tvivl

En dom fra EF-Domstolen kan undergrave landenes ret til selv at afgøre, hvornår der er tale om lønarbejde og selvstændig virksomhed.

Frankrig blev i sommers dømt for brud på EU traktaten. Den franske arbejdsmarkedslovgivning har en regel om, at kunstnere og artister, som optræder i Frankrig som udgangspunkt anses for at være lønmodtagere. Det gælder både for landets egne borgere og for udlændinge.

Men når den også dækker kunstnere og artister fra andre EU lande, som driver butikken som selvstændigt firma derhjemme, så er loven en hindring for den fri bevægelighed af serviceydelser, fastslår dommen.

I praksis er det enkelt for en selvstændig kunstner fra et andet EU land at blive ”fritaget” for at blive betragtet som lønmodtager, det skal blot præsentere en formular, der viser, at de driver et firma i et andet EU land. Men det formilder ikke domstolen, selve eksistensen af reglen er et traktatbrud. Frankrig er velkommen til at bruge det på deres egene borgere, men ikke på andre EU borgere.

Beskyttelse af ansatte

Den franske lov sikrer, at kunstnere og artister, som typisk er ansat i kort tid og hos flere forskellige, er dækket af de sociale rettigheder som franske lønmodtagere har bl.a. feriepenge.

Under retssagen forsvarede Frankrig reglen med, at loven skal beskytte kunstnerne og artisterne. Det er ikke alle, der optræder i det franske kulturliv, som tjener kassen som Madonna.

Ordningen er også et led i bekæmpelse af sort arbejde, forklarede den franske regering.

Men det strider mod den traktatens ret til fri bevægelighed af tjenesteydelser, det kan afholde folk fra andre EU lande i at tilbyde deres ”service”, derfor er loven traktatbrud, fastslår EU dommen.

Domstolen mener, at det er handelshindring nok, at den enkelte kunstner skal bevise, at han er selvstændig. Hvis han ikke kan det, så skal arrangørerne betale afgift til det sociale sikringssystem og feriepenge. Det kan i sig selv afholde kunstnere fra at tilbyde deres tjeneste og arbejdsgivere til at undlade at hyre dem, mener domstolen.

Frankrig argumenterede under retssagen med, at det var meget enkelt for en kunstner at afstå fra at blive betragtet som lønmodtager. Og at loven var ment som en beskyttelse af almenvellet, og en social beskyttelse af den enkelte kunstner. Endelig var reglen også et led i kampen mod sort arbejde, men ingen af de argumenter købte domstolen.

De mente at beskyttelsen gik ud over proportionalitetsprincippet, som betyder at loven ikke må være mere vidtrækkende end de mål der skal nås, og her mener domstolen, at Frankrig skyder spurve med kanoner, de kan nå målene på andre måder, er konklusionen.

Dom vedkommer også LO medlemmer

– Franske kunstneres vilkår kan virke langt fra svenske LO medlemmers hverdag, men dommen kan også overføres til svenske forhold, skriver forbundsdirektøren i det svenske Teaterforbund, Jaan Koolk i et debatindlæg i Svensk LO’s Tidningen.

Under overskriften EU dom ny trussel mod de kollektive aftaler, skriver han, at dommen viser, at den frie bevægelighed af tjenesteydelser i EU står over de nationale arbejdsmarkedslove.

– Domstolens afgørelse påvirker også svenske LO medlemmernes vilkår. For eksempel kan det påvirke mulighederne for at hævde svensk arbejdsret overfor byggevirksomheder, som er etableret i et andet EU land og drives som selvstændig virksomhed (arme og ben virksomheder, kalder vi det i Danmark, red), skriver han.

– Arbejdstagerbegrebet handler om, hvornår en som arbejder for andre skal anses for at være ansat eller selvstændig. Vores vidtgående tolkning af det, er grundlæggende en social beskyttelse af den svage part i forholdet. Hvis svensk arbejdsret på det punkt kommer i konflikt med den fri bevægelighed på det indre marked, så ser det med den aktuelle dom ud til, at resultatet er givet på forhånd. Ifølge ”proportionalitetsprincippet” underordnes værdien af at være lønmodtager den fri bevægelighed, skriver Jaan Koolk.

Direkte kobling til servicedirektivet

Jaan Koolk ser en direkte forbindelse mellem dommen og servicedirektivet som er på vej:

– Der er en åbenbar risiko for, at de indrømmelser, som er givet i servicedirektivet, til at hævde de kollektive overenskomster bliver udhulet, hvis serviceyderne står uden for direktivets regler.
– Hvis vi vil værne om blandt andet det vidstrakte svenske arbejdstagerbegreb, så er der brug for fortsat høj aktivitet både i forhold til den endelige udformning af servicedirektivet og til de øvrige EU love, som regulerer den fri bevægelighed for tjenesteydelser i EU, mener Jaan Koolk.

Kenneth Haar, Ny Agenda er enig:

– Dommen udhuler yderligere medlemslandenes ret til selv at definere, hvad de forstår ved en arbejder og en selvstændig, siger han. (brink)