Femparti aftale skal beskytte den danske model mod EU indgriben.
Det såkaldt nationale kompromis er indgået af regeringspartierne, Socialdemokraterne, Radikale og SF.
Den nye forfatning indfører flertalsafgørelser på de fleste områder i EU, men fastholder enstemmighed på nogle få såkaldt følsomme områder. Men samtidig åbner forfatningen for, at Ministerrådet kan indføre flertalsafgørelser på de sidste områder – bortset fra sikkerheds- og udenrigspolitik. Konsekvensen er, at EU kan ændre afstemningsregler uden at ændre forfatningen og uden at spørgsmålet kommer til folkeafstemning.
Den politiske aftale udpeger en række områder, hvor partierne allerede nu er klar til at gå over til flertalsafgørelser i EU. Samtidig peger aftalen på en række områder, hvor alle fem partier skal sige ja, hvis EU skal overgå til flertalsafgørelser. På papiret betyder det, at det bliver op til små partier som de Radikale eller SF at beslutte, om EU kan ændre spilleregler.
Den grønne kasse, hvor partierne er klar til at opgive vetoretten i EU omfatter allerede nu:
Minimumssatser for miljøafgifter, energiafgifter og indirekte skatter. Desuden EU’s flerårige finansplanlægning og et samarbejde om skatteunddragelse.
Den røde kasse, hvor alle partier skal sige ja for at opgive enstemmigheden omfatter:
Arbejdstagernes sociale sikring. Ophævelse af arbejdskontrakt. Beskæftigelsesvilkår for tredjelandes borgere. Direkte personskatter. Harmonisering af indirekte afgifter.
Nødbremse
Social sikring af vandrende arbejdstagere bliver underlagt flertalsafgørelser i den nye forfatning. Men forfatningen indfører en nødbremse. Et land kan blokere forslag, hvis det mener, at det kan bringe den nationale velfærd i alvorlig fare. Aftalen pålægger regeringen at bruge nødbremsen, hvis blot et af partierne fastholder det. Men dog først efter at sagkyndige har analyseret på konsekvenserne af et sådant forslag.
En ny og aktiv europapolitik
Med aftalen lægges der op til, hvad der kaldes en ny og aktiv dansk europapolitik. Partierne er enige om, at traktaten er et godt udgangspunkt for at fremme en række danske mærkesager:
Der skal arbejdes for åbenhed, nærhed og demokrati i EU. Og traktatens princip om borgernes inddragelse skal udmøntes, Danmark skal bidrage til at borgerne inddrages i ”det europæiske demokratiske liv”.
Partierne vil styrke det indre marked og samtidig skaffe flere og bedre job:
”Vi vil arbejde for at styrke Europas konkurrenceevne. EU skal være med til at fremme vækst og skabe flere og bedre jobs, lige muligheder, en veluddannet kvalificeret arbejdsstyrke med særlig fokus på et velfungerende indre marked”, hedder det i aftalen.
Endelig skal EU styrke mulighederne for at bevare velfærdssamfundet:
”Vi skal bruge EU til at fremme en økonomisk og social bæredygtigt udvikling. EU skal bruges til at sikre rammerne for de europæiske velfærdssamfund. EU skal herigennem styrke mulighederne for, at vi kan bevare den danske velfærdsmodel. Indretningen af velfærdssamfundet vil fortsat være en national opgave”, hedder det i afsnittet om velfærd.
Endelig har partierne aftalt, at de danske forbehold kun kan ændres ”ved senere, særskilt” folkeafstemning. Det betyder at forbeholdene ikke kommer til afstemning sammen med forfatningen, og at der ikke kommer afstemning om et eller flere forbehold før forfatningen har været til folkeafstemning.