Ingen grund til jubel

– Servicedirektivet giver ingen garantier for den offentlige sektor eller de kollektive aftaler. Parlamentet afviste de ændringsforlag, som kunne have skabt sikkerhed, siger Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen

– Det vi ser udfolde sig er fortsættelsen af den revolution, som startede med det indre marked for 20 år siden. Dengang var Socialdemokratiet imod, nu er de positive overfor det store ”innovative servicemarked”, men det er det indre markeds forrang, som skaber problemerne, siger Ole Jensen.

– Der er ingen grund til at falde i svime over det kompromis, som EU parlamentet har vedtaget om Servicedirektivet, siger Ole Jensen, FMU med henvisning til den glæde og tilfredshed, som både de socialdemokratiske parlamentsmedlemmer og LO har givet udtryk for, efter EU parlamentet torsdag vedtog forslaget til Servicedirektiv.

– Det var en førstebehandling, både Kommission og Ministerråd skal ind over forslaget, inden det muligvis skal behandles igen i parlamentet. Så der er absolut intet givet endnu, siger han.

Den endelige tekst er ikke skrevet sammen endnu, de mange ændringsforslag ligger spredt i forskellige sagsmapper.

– Men selv hvis man ser på det grundlag, der foreløbig ligger, så er det meget flot at tale om garantier, siger Ole Jensen.

– Det væsentlige er at se på, hvilke ændringsforslag parlamentet ikke vedtog. De forslag, som ville have gjort tingene klare og fjernet den usikkerhed, som bl.a. LO har haft, blev ikke vedtaget. Parlamentet afviste forslaget om helt at holde offentlige tjenester helt uden for direktivet. Og så kan man ikke sige, at vi nu har fået en garanti for den offentlige sektor, siger han.

For smart

– Oprindelseslandsprincippet er nu fjernet fra teksten, men det er kun selve ordet, der er væk, målet består. Selve meningen med servicedirektivet er jo, at folk skal kunne etablere sig i andre EU lande. Man skal have lov til at drive virksomhed i fx Danmark, siger Ole Jensen.

Det betyder, ifølge Ole Jensen, at en udenlandsk virksomhed skal overholde udstationeringsdirektivet de først tre måneder, de arbejder i Danmark. Herefter skal de følge danske love og regler.

– På arbejdsmarkedet skal man fx leve op til arbejdsmiljøreglerne her i landet, og man skal overholde minimumslønningerne, i de lande hvor man har lovfæstet den. Men i Danmark ophøjer vi ikke overenskomsterne til lov, som man gør i nogle EU lande. Derfor er det usikkert, om vi har de garantier for, at danske overenskomster skal gælde, siger Ole Jensen.

– Parlamentet afviste de ændringsforslag, som ville have skabt klarhed om, at det var overenskomsten i det pågældende land, som skal gælde, siger han.

– Derfor står spørgsmålet om de kollektive aftaler stadig til en juridisk prøvelse. Det bliver afgørende for om de kollektive overenskomster bliver overtrumfet af den frie bevægelighed. Den sag er helt aktuel nu, hvor EF Domstolen skal tage stilling til Vaxholm sagen, det bliver den første prøvesten, siger Ole Jensen.

– Som forslaget ligger, så er der åbnet for vandring af virksomhederne, og vi får et problem. Spørgsmålet er, om vi så skal ophøje overenskomsterne til lov, for at sikre de gælder for de udenlandske servicevirksomheder? Det ville være det samme som at smide den danske model ud med badevandet, siger han.

Sygepleje dækker ikke hele den offentlige sektor

Parlamentsbeslutningen har ikke skabt klarhed over hvilke dele af den offentlige sektor, der skal friholdes for markedsgørelse, mener Ole Jensen.

– Når Poul Nyrup erklærer, at hele den offentlige sektor bliver friholdt, så er det ikke rigtigt. I vedtagelsen er nævnt en række områder, som ikke skal omfattes af direktivet. Det er lotteri, advokater, den finansielle sektor og sygepleje. Men hvad dækker det? Det kan umuligt dække de kommunale opgaver, som vi kender dem i Danmark. Det ville have været en garanti, hvis parlamentet helt havde udelukket den offentlige sektor fra direktivet, siger han.

Ole Jensen sammenholder direktivet med den hjemlige udvikling, hvor regeringen nu vil skærpe kravene til udlicitering.

– Grænsen for hvornår noget skal i udbud bliver sænket, der vil komme masser af kommunale opgaver i udbud, det vil skærpe interessen også fra udenlandske virksomheder, direktivet passer som fod i handske til regeringens ambitioner. Vi kommer til at se en slags Aldi i den kommunale service, hvor store udenlandske virksomheder vinder udbud i en række kommuner. Det kan komme til at skabe store problemer for den offentlige sektor og for de ansatte, som kan se frem til at skulle udliciteres, siger han.

– Det vi ser udfolde sig er fortsættelsen af den revolution, som startede med det indre marked for 20 år siden. Dengang var Socialdemokratiet imod, nu er de positive overfor det store ”innovative servicemarked”, men det er det indre markeds forrang, som skaber problemerne, siger Ole Jensen. (brink)

17.02.06