– Når nu EU-kommissionen har set problemerne med arbejsmiljøet i øjnene, så burde den også reagerer med at stille krav til arbejdsgiverne om at gøre noget. Der er ikke et ord om sanktioner endsige straf til arbejdsgivere, der har elendigt arbejdsmiljø. De
 |
|
– Når det gælder stress, chikane og mobning, så går kommissionen på listefødder, fordi arbejdsgiverne mener, at det handler om ledelsesretten, siger Janne Hansen |
EU-kommissionen præsenterede for nylig sin plan for et bedre arbejdsmiljø (se artikel), hvor målet bl.a. er at nedbringe arbejdsulykkerne med 25 procent på fem år. Der sker årligt fire millioner arbejdsulykker i Unionen, vurderer kommissionen selv. Om fem år skal det være reduceret til tre millioner.
– Det er et meget markant og ambitiøst mål, især når man ser på, hvad det er for redskaber kommissionen så peger på, siger Janne Hansen.
Hun har svært ved at få øje på, noget nyt i den ny strategi.
– Der er ikke noget nyt under solen. Det er de samme bløde virkemidler, som EU har brugt længe, det handler om information, og om at lære af de gode eksempler og få bedre statistik, siger hun.
– Planen sætter ikke fokus på ny lovgivning, tværtimod skal der ”forenkles” og i realiteten dereguleres, siger hun.
– Jeg tror ikke, at man vil begynde at rulle de eksisterende direktiver baglæns. Men man udvikler ikke nye håndfaste krav til arbejdsmiljøet. Så når kommissionen nu erkender, at der er massive problemer, og samtidig ikke følger op med regulering, så er det en skjult deregulering, der sker, siger Janne Hansen.
Ulykker i centrum
Når kommissionen er tilbageholdende med kontante krav til forbedringer og i stedet fokuserer på at nedbringe antallet af arbejdsulykker, så skyldes det flere ting, mener hun.
– Når kommissionen er så tilbageholden med pisken, så skal det ses i lyset af østudvidelsen. De nye lande har nok at gøre med bare at komme på fode, samtidig har de uhyggeligt mange arbejdsulykker, som det er værd at fokuserer på, siger hun.
– Men fokus på arbejdsulykker er jo heller ikke noget, som generer de multinationale selskaber. De har for længst erkendt, at f.eks. en gennemsnitsulykke i Danmark koster virksomheden 90.000 kr. Kommissionen får ikke problemer med arbejdsgiverne med en strategi, som fokuserer på det. Og det er jo noget alle gerne vil gøre noget ved, siger Janne Hansen.
På listefødder
Men når det gælder de pressende problemer om psykisk arbejdsmiljø, som præger de gamle EU lande, stiller sagen sig anderledes.
– Når det gælder stress, chikane og mobning, så går kommissionen på listefødder, fordi arbejdsgiverne mener, at det handler om ledelsesretten. Her er der ikke meget at hente i EU’s strategi, den holder sig til de bløde virkemidler, og henviser til aftaler og mere information, siger hun.
I meddelelsen fra kommissionen taler den om, ”Bedre kortlægning og vurdering af potentielle nye risici gennem øget forskning, udveksling af knowhow og praktisk udnyttelse af resultater.”
– Hvis arbejdsmiljøet skal forbedres, så kræver det helt andre håndfaste værktøjer. EU lister uden om, der er slet ingen pisk eller forslag om bøder og straf, siger Janne Hansen.
Folketinget som oversættelsesbureau
EU arbejdsmiljøregler er minimumsregler, så der er i princippet ikke noget, som forhindrer landene i at have højere standarder.
– Vi hænger vores hat på EU, for hvorfor skal vi i Danmark køre en militant arbejdsmiljøpolitik når EU ikke gør det? I praksis har vi ingen selvstændig regel udvikling når det handler om psykisk arbejdsmiljø, det har vi lagt i hænderne på EU. Her nøjes Folketinget med at agere oversættelsesbureau for EU reglerne, siger Janne Hansen. (brink)