Fagbevægelsen og venstrefløjen må fastholde en politisk kamp for konfliktretten, hvis dommerstanden skal holdes på dydens smalle vej, siger formanden for 3F Sømændene, Søren Sørensen
 |
| – Overordnet set er strejkevåbnet jo en vidt anerkendt menneskeret. Konfliktretten er en nødvendighed, og man kan da glæde sig over, at budskabet også er nået frem til EU’s politiske system, som domstolen er en del af, siger Søren Sørensen |
Selvom EF-domstolen i går anerkendte, at strejke er et legitimt fagligt våben også i Unionen, så giver den samtidig domstolene retten til at afgøre, hvilke våben fagbevægelsen må bruge i konkrete konflikter. Hvis en domstol finder et kampskridt for vidtgående, kan den kriminalisere en konflikt.
– Det er ikke betryggende, at det er op til en dommer ved en britisk handelsret at afgøre, hvilke konfliktvåben det er passende, at finske eller for den sags skyld danske søfolk må bruge for at forhindre social dumping. Vi har ikke ingen politisk indflydelse på den britiske dommerstand, siger formanden for 3F Sømændene, Søren Sørensen.
Men det er netop konsekvensen af Viking dommen, som blev afsagt tirsdag d. 11. december. EF-Domstolen afsiger en principiel dom, som ganske vist anerkender konfliktretten, men som samtidig konstaterer, at de finske sømænds aktion var et indgreb i EU’s fri etableringsret. Den konkrete afvejning af etableringsretten og konfliktretten bliver sendt tilbage til den appeldomstol i London, som oprindeligt havde forelagt sagen for EF-domstolen i Luxembourg.
– Det er bekymrende, at dommen holder en kattelem åben for, at det er domstolene, som skal afgøre, hvor langt fagbevægelsen kan gå. Derfor må fagbevægelsen og venstrekræfterne i Europa holde dampen oppe, så man ikke forfalder til at tro, at når blot kapitalen har det godt, så får vi velstand. Sådan er det ikke, konfliktvåbenet er forudsætningen for social fremgang, siger han.
– Det rejser et alvorligt problem for os som sømænd, at det nu bliver op til skiftende europæiske domstole at afgøre, hvilke rettigheder vi har som fagbevægelse. Vores internationale samarbejde skal op i gear, det besværliggør kampen, at vi ikke kun kan basere os på national lovgivning, siger Søren Sørensen.
Politisk dom
Søren Sørensen er ikke i tvivl om, at dommens udfald er betinget af det politiske pres, som bl.a. er kommet til udtryk i modstanden mod EU’s forfatning.
– Man kan kun glæde sig over, at de franske og hollandske vælgere stemte nej til forfatningen. Det er det politiske pres, som giver os en den her dom. Isoleret set anerkender dommen, at man selvfølgelig kan bruge strejkevåbnet mod social dumping, siger han.
– De fleste kommentarer hæfter sig ved og glæder sig over, at EU nu anerkender strejkevåbnet som lovligt. Ville det ikke være ret forbavsende, hvis det modsatte skete?
– Overordnet set er strejkevåbnet jo en vidt anerkendt menneskeret. Konfliktretten er en nødvendighed, og man kan da glæde sig over, at budskabet også er nået frem til EU’s politiske system, som domstolen er en del af, siger Søren Sørensen.
Danmark underkendt med et brag
Dommen betyder et endegyldigt farvel med en sejlivet dansk myte om EU. Helt siden 1972 har skiftende danske regeringer forsikret, at ”nødderne knækker vi selv” på arbejdsmarkedet. Dommen slår fast at konfliktretten entydigt er en sag, som falder inden for EU-rettens område. Den er ikke kun et nationalt spørgsmål. De var ellers det synspunkt, som den danske regering talte for i sit indlæg ved domstolen i Vikingsagen. Den danske regerings holdning bliver direkte afvist i dommens præmisser.
– Det giver anledning til bekymring og det understreger, at både den danske og europæiske fagbevægelse må indse, at kampen for strejkeretten er en politisk kamp, som hele tiden skal føres for at fastholde sociale fremskridt. Vi skal bruge politiske midler, hvis vi skal holde disse dommere på dydens smalle sti, siger Søren Sørensen. (brink)