Folketinget er på vej med vikarlov, som skal sikrer ligestilling for vikarer men undtagelsesbestemmelse kan vise sig at være kattelem, mener Enhedslisten
Efter års tovtrækkeri kunne beskæftigelsesminister onsdag få førstebehandlet sit lovforslag om vikarers retsstilling.
Lovforslaget skal implementerer EU’s såkaldte vikardirektiv, som på en gang skal sikre vikarer et minimum af rettigheder og samtidig forpligtiger medlemslandene til at ”fjerne barrierer for udbredelsen af vikarbureauer.”
EU’s frist for indførelsen af direktivet er overskredet for længst fordi parterne på arbejdsmarkedet ikke har kunnet enes om udformningen, det skete først ”to minutter i 12”, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, forklarede. Der er opnået en ”forståelse” mellem arbejdsmarkedets parter om lovforslaget, men det har ikke forhindret dem i efterfølgende i deres høringssvar, at stille en række ændringsforslag.
Men som det fremgår af ministeriets bemærkninger til høringssvarene, så har det været magtpåliggende for regeringen at få Dansk Industri og CO-industris tilslutning til loven, derfor af afviser regeringen bl.a. en række ændringsforslag fra LO og FTF.
”Da den fælles forståelse mellem på den ene side Dansk Industri og på den anden side CO-Industri har været vigtig i bestræbelsen på at samle bred opbakning om lovforslaget, har ministeriet lagt betydelig vægt på at imødekomme industriparternes fælles ønske om en ændring af ordlyden af § 3, stk. 5, som det hedder.
Den omtalte paragraf er netop den kattelem, som betyder, at vikarbureauer, som har en overenskomst, som er tiltrådt af en ”repræsentativ part” kan fravige det ligebehandlingsprincip, som ellers er hele formålet med loven.
Både beskyttelse og fleksibilitet
Derfor har FTF da også foreslået, at en sådan vikar-overenskomst mindst skal være lige så god, som de vilkår de fastansatte har i en brugervirksomhed. FTF mener også, at det skal være et krav, at overenskomstparterne skal være enige om, at ligebehandlingsprincippet kan fraviges.
Men det afviser regeringen med en bemærkning om at paragraffen er udformet, ”så hensynet til at sikre vikarer en passende beskyttelse – herunder modvirke social dumping – varetages samtidig med, at vikarbureauerne får mulighed for at operere med den fornødne fleksibilitet. Hvis FTF’s forslag til ændring af bestemmelsen følges, vil det gå ud over vikarbureauernes mulighed for at operere med den fornødne fleksibilitet.”
Enhedslistens ordfører for social dumping, Finn Sørensen borede under førstebehandlingen i netop det spørgsmål.
– Det er positivt, at udenlandske vikaroverenskomster og ikke-repræsentative overenskomster ikke kan bruges til at fravige ligebehandlingsprincippet. Men det helt centrale spørgsmål er: Betyder muligheden for fravigelse ved kollektiv overenskomst, at overenskomstdækkede vikarer kan komme i en situation hvor de som helhed er ringere stillet end ansatte på brugervirksomheden, spurgte han.
Blåstempling
Han hæftede sig ved, at det eneste krav der stilles til fravigelse ved kollektiv overenskomst er, at blot en af parterne i overenskomsten kan betegnes som en ”repræsentativ” part på det danske arbejdsmarked.
– Der er ingen krav til at ligestillingen med vilkårene på brugervirksomheden skal respekteres ud fra en helhedsbetragtning, og allerede indgåede overenskomster blåstemples uden videre som værende i overensstemmelse med loven ud fra en simpel ”antagelse” af, at de nok lever op til direktivets krav, sagde Finn Sørensen, som vil have spørgsmålet belyst i udvalgsarbejdet.
– Det er meget vigtigt at få det afklaret, ikke fordi vi er begejstrede for EU-direktiver om arbejdsmarkedsforhold, tværtimod, men fordi det er krænkende for retssikkerheden og ødelæggende for tilliden til den danske overenskomstmodel, hvis man indfører en lov, der kan medfører, at vikarer er bedre stillet uden en overenskomst, sagde han.
– Vi skal jo nødig i den situation, at vi vedtager en lov, som efterfølgende dømmes ude af EU-domstolen, fordi loven åbner for en ringere beskyttelse af vikarer, end fastsat i direktivet. Det vil for at sige det mildt, være ret pinligt, sagde Finn Sørensen.
Beskæftigelsesministeren afviste at ”give karakter” til forskellige overenskomster.
– Jeg godkender ikke præmissen om, at der findes dårlige overenskomster i Danmark. Jeg har en grundlæggende tiltro til, at når parterne har indgået den, så er de enige om, at den er god. Og jo det er helt rigtigt, man kan godt forestille sig, at en vikaroverenskomst er anderledes end på brugervirksomheden – både i negativ og positiv retning. Men det anser jeg ikke for et problem, jeg har grundlæggende tillid til overenskomsterne i Danmark, sagde Mette Frederiksen.
Arbejdsretten på banen
Både LO og FTF har foreslået, at det kildne spørgsmål om, hvem der kan betegnes som ”repræsentative” bør afgøres af Arbejdsretten. De to landsorganisationer foreslår også, at det bliver Arbejdsretten, som skal tage stilling til sager om fortolkningen af og brud på loven.
Mette Frederiksen er ikke klar til at følge LO’s og FTF’s forslag men annoncerede, at der går et udredningsarbejde i gang for at se på muligheden.
Det fremgik i øvrigt af førstebehandlingen, at vikarloven ikke er svaret på alle problemer omkring social dumping. Bl.a. vil den sværm af vikarbureauer,, som i dag tilbyder østeuropæisk arbejdskraft til 60 kr. i timen, stadig kunne gøre det til arbejdsgivere, som ikke er dækket af en overenskomst.
– Loven dækker kun et lille hjørne af arbejdsmarkedet. Men det er et vigtigt skridt i retning af at bekæmpe social dumping. Nu er der et ligebehandlingsprincip for vikarer, som kun kan fraviges, hvis der er en overenskomst, sagde Mette Frederiksen. (brink)
