I dag behandler EU-domstolen for første gang vikardirektivet, spørgsmålet er, om begrænsninger på brug af vikarer skal fjernes fra overenskomster
Tirsdag den 9. september behandler EU-domstolen en klage fra finske arbejdsgivere, som vil have fjernet de begrænsninger i brugen af vikarer, som de selv har skrevet under på i en overenskomst.
Arbejdsgiveren henviser til bestemmelser i det såkaldte vikardirektiv, som ellers skulle sikre ligebehandling af fastansatte og vikarer. Men direktiver har en bestemmelse som ifølge arbejdsgiverne pålægger medlemslandene at fjerne alle begrænsninger og barrierer for brug af vikarer. Og det uanset om det er i lovgivningen eller i kollektive overenskomster, som i det her tilfælde.
Den finske overenskomst i olieindustrien sætter nøje grænser for, hvornår det er ok at bruge vikarer i stedet for fastansatte, og spørgsmålet er om de begrænsninger er i overensstemmelse med direktivet.
Det er den finske arbejdsret, som har søgt råd hos EU-domstolen, med et såkaldt præjudicielt spørgsmål. Selvom det altså ikke er en ”endelig dom”. Så var det et lignende spørgsmål til domstolen, som udløste en ny udlægning af udstationeringsdirektivet i Laval-sagen.
Domstolen kan forhindre mistolkning
Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS støtter den finske fagbevægelse i afvisningen af arbejdsgivernes krav om at få fjernet vikaraftalen fra overenskomsten.
Hvis domstolen følger arbejdsgivernes krav, så kan det betyde, at virksomhederne vil tvinge arbejdere ind i midlertidige jobs i stedet for faste, advarer EFS.
– Domstolen har muligheden for at sikre, at denne afgørende europæiske lovgivning (vikardirektivet red.) ikke bliver misfortolket, hvilket kunne resultere i flere midlertidige ansættelser på bekostning af faste jobs, hedder det fra EFS, som peger på, at vikardirektivet netop har til formål at sikre lige vilkår mellem vikarer og fastansatte.
Sagen står og falder med artikel 4 i direktivet, som pålægger landene at tage eventuelle hindringer op til revision efter høring af arbejdsmarkedets parter. Direktivet åbner også for, at ”en revision udføres af de arbejdsmarkedsparter, der har forhandlet den relevante overenskomst”.
– Artikel 4 pålægger ikke medlemslandene at fjerne restriktioner eller forbud i lovgivningen eller i kollektive aftaler, siger Veronica Nilsson, sekretær i EFS.
– Ved at rejse sagen forsøger arbejdsgiverne bare at skære i omkostningerne og øge profitten på de ansattes bekostning. EFS opfordrer EU-domstolen til at afvise arbejdsgivernes åbenlyse forsøg på at omskrive direktivet til deres egen fordel, og vende ryggen til den overenskomst, som de frivilligt har indgået. EFS vil støtte de finske fagforeninger i deres modstand mod denne skandaløse og potentielt farlige aktion, siger Veronica Nilsson. (brink)
