Den Internationale Valutafond stiller krav til begge sider i forhandlinger om ny lånepakke til Grækenland
Den internationale Valutafond, IMF rejser tvivl om den kan deltage i en tredje lånepakke til det kriseramte Grækenland. Fonden stiller krav om hårde reformer i Grækenland og at lånerlandene sletter en del af den rekordhøje statsgæld på 175 procent af BNP.
IMF har været det tredje ben i den såkaldte Trojka sammen med EU-kommissionen og den europæiske centralbank, som har stået for de to første kriselån til landet. Låneaftalerne har ifølge den græske regering hidtil kun gjort ondt værre og været dirkete giftige for den græske økonomi. Alligevel så regeringen ingen anden udvej en at underskrive en ny aftale d. 12. juli, som tvinger den til at gennemføre en række nedskæringer og privatiseringer, som den gik til valg på at bekæmpe.
Men med den rekord store statsgæl risikerer IMF at bryde sine egne regler, hvis den går med i en ny låneaftale uden udsigt til at landet kan betale gælden tilbage.
– For at sikre en holdbar udvikling på mellemlang sigt, er der brug for at begge sider tager svære beslutninger. I Grækenland gælder det reformer, og (hos de øvrige eurolande) gælder det gældslettelser. Det er klart at det kommer til at tage tid, før begge sider er klar til at tage de beslutninger, sagde en talsmand for IMF torsdag.
IMF kræver, at en aftale med Grækenland indeholder ”en udtrykkelig og konkret aftale”, om gældsslettelse. Men kravet er i modstrid med den tyske kansler Merkels linje. Efter aftalen d.12. juni gjorde hun det klart, at spørgsmålet om gældslettelse først kan diskuteres når Grækenland har gennemført samtlige reformer, som Trojkaen kræver.
”Forskellen mellem IMF’s tanker om gældsspørgsmålet og det europæerne nu diskurerer er meget stor”, hedder det i en protokol fra et IMF-møde, som Financial Times har set.
Selvom eksperter fra valutafonden deltager i de forhandlinger, som startede i sidste uge, så ventes der før en beslutning om IMF vil deltage senere på året eller måske først i starten af det nye år.
Privatiseringer
Storudsalg af statsejendom var en af de bitre piller, den græske regering slugte i den nye aftale. Pengene fra privatiseringerne skal ifølge aftalen sættes i en fond og bruges til at betale
renter og afdrag på gammel gæld, rekapitaliserer de græske banker og til investeringer i landet.
Men IMF tvivler på, at brandudsalget af den græske stats værdier vil indbringe så meget, som eurolandene forventer. Eurolandene håber på, at fonden kan samle 370 milliarder kroner, mens IMF kun forventer en brøkdel af det beløb: 11 milliarder kroner. (brink)
Kilde Europaportalen.se
