Den Internationale Valutafond, IMF kræver mere deregulering af det græske arbejdsmarked og afviser regeringens plan om at genoprette faglige rettigheder
Efter fire dages hårde forhandlinger mellem Grækenland og Trojkaen (EU, Centralbanken og IMF), lyder der forsigtig optimisme fra begge sider, selvom der er lang vej igen til et kompromis.
En af de store knaster er, ifølge SYRIZAs hjemmeside, at den Internationale Valutafond er fremme i skoene med krav om yderligere dereguleringer af arbejdsmarkedet. Samtidig modsætter valutafonden sig regeringens plan om at genoprette det kollektive forhandlingssystem, som netop efter krav fra Trojkaen er blevet undermineret de sidste fem år.
Og ifølge den borgerlige webavis Kathimerini, så forlanger IMF yderligere nedskæringer i pensionerne og afviser at der kan blive tale om at hæve minimumslønningerne, som Trojkaen tidligere har fået kraftigt beskåret.
I løbet af maj skal Grækenland betale i omegnen af en milliard euro til IMF.
Grækenland bestræber sig på at betale månedens rate og nå en aftale med de internationale lånere, så de sidst rater af de aftalte lån kan frigives, siger den græske arbejdsminister.
– Men IMF var ubøjelig i sit krav om hårde arbejdsmarkedsreformer, inklusiv pensionsnedskæringer, massefyringer og afvisning af at hæve mindstelønnen. Landet har valgt at betale sine forpligtigelser og nå en aftale. Vi forsøger at skaffe pengene, siger Skourletis.
– IMF siger, at vi ikke må røre de reformer (fra nedskæringsaftalen med trojkaen red.) som har ruineret det græske folk de sidste fem år, siger arbejdsministeren til Mega TV.
Efter aftale med Trojkaen blev mindstelønnen skåret ned fra 751 euro til 600, regeringen vil gradvist hæve den til sammen niveau som før i løbet af 2015-16.
Men i realiteten, så tjener en tredjedel af lønmodtagerne i dag kun 440 euro om måneden, og hver 10 lønmodtager (500.000) er deltidsbeskæftiget med højst usikre arbejdsvilkår, viser den nyeste opgørelse fra græsk LO. Den græske gennemsnitsløn på det private arbejdsmarked er ned på 22.000 euro om året, viser opgørelsen. Til sammenligning er den 50.000 euro i Frankrig og 35.000 i det ligeledes kriseramte Spanien.
IMF krav om at fastholde de ”arbejdsmarkedsreformer”, som er aftalt med den tidligere regering og endda gå videre ad dereguleringens vej er bemærkelsesværdig i og med, at både FN’s arbejdsorganisation, ILO og Europarådet har slået fast, at demonteringen af overenskomstsystemet er en krænkelse af de faglige rettigheder, som er garanteret i internationale konventioner, som Grækenland har tilsluttet sig. (brink)
