Den lempede østaftale har små positive intentioner, men rejser mange uafklarede spørgsmål, lyder vurderingen fra Palle Bisgaard, formanden for byggegruppen i TIB afd. 9
 |
| – Politikerne tager slet ikke stilling til hovedproblemet, som dybest set handler om, at EU fjerner grænserne for tjenesteydelser og arbejdskraft. Det er en mærkelig ”indvandrerglad” holdning, som slet ikke ligner regeringens holdning når det ellers gælder fremmede, siger Palle Bisgaard |
– Dybest set handler problemet om EU. Den danske model er i fare, reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed angriber et velfungerende system, hvor vi har en vis ligeværdighed mellem parterne på arbejdsmarkedet. Vi har vores danske platugler, men dem er vi vant til at håndtere, og medlemmerne er vant til at reagerer, hvis tingene ikke er i orden. Grundlaget er trods alt, at begge parter som udgangspunkt respekterer aftalerne, siger Palle Bisgaard.
– Når man med lempelsen nu reelt lukker totalt op for udenlandsk arbejdskraft, så er det et angreb på vores model. Når man lukker 50.000 ind, som ikke kender sproget, ikke kender til overenskomster, og som er vant til at mesters ord er lov, så er der ikke længere tale om ligeværdighed mellem parterne. Aftalen bygger på en illusion om, at den danske model fungerer, men virkeligheden er at den er sat ud af kraft for tusindvis af østarbejdere, der via fupfirmaer og danske bygherrer arbejder ved siden af modellen, siger han.
Brug for flere ressourcer
Byggefagenes Samvirke har tidligere rejst en række krav om skærpet kontrol og effektiv strafforfølgelse af dem, der udnytter kolleger fra øst.
– Der er da også gode intentioner i dele af den ny aftale, det er tydeligt, at politikerne har lyttet. Men de nye initiativer skal først sættes i søen næste år, og det er helt afgørende, at der bliver sat ressourcer af til de nye kontrolforanstaltninger – ellers forbliver det blot ord på et stykke papir, siger Palle Bisgaard.
Aftalen indebærer, at fagbevægelsen skal have mulighed for at få en række oplysninger om de udenlandske firmaer.
– Det bliver spændende at se, hvordan man vil udmønte den mulighed. Jeg kan være bekymret for, hvor beskåret adgangen ender med at blive. Aftalen understreger flere gange, at det skal ske inden for EU-rettens rammer, siger han.
Der er lagt op til en øget indsat kontrolindsats fra Arbejdstilsynet og fra Skat for at stoppe ulovlighederne.
– Vi kan konstatere, at stort set alle steder, hvor der arbejder udenlandsk arbejdskraft, sker der alvorlige brud på arbejdsmiljøloven – derfor har vi efterlyst en speciel indsats fra Arbejdstilsynet. Det er med i aftalen, problemer er bare om der også kommer penge til det. Hvis man f.eks. satte 3 – 4 mand af i hver kreds, som satte sig ind i vilkårene for de udenlandske arbejdere og fik nogle sprogkundskaber eller tolkebistand, så kunne det få en betydning. Hvis der ikke sker noget, så ender manglende sikkerhed med at blive et konkurrenceparameter, siger Palle Bisgaard.
Afgørende mangel
Byggefagene har peget på, at der er brug for både skærpede straffe og mulighed for at stoppe arbejdet, hvis et firma ikke kan dokumentere, at det er her på lovlig vis.
– De store problemer ligger hos firmaer der påberåber sig udstationering, det vil fortsætte uanset den nye aftale. Det er den afgørende mangel ved aftalen. Der er ikke lagt op til hårdere sanktioner overfor firmaer, der omgår reglerne for udstationering. Politiet får ikke mulighed for at stoppe arbejdet, selvom et firma ikke kan bevise, at det er her på lovlig vis. Der er heller ingen kontant afregning i form af bøder. Det er jo mærkeligt, hvis en afrikaner lander i Kastrup så er der ingen tvivl om, at han bliver smidt ud, hvis han ikke har opholdstilladelse. Mens hvis polske firmaer ikke kan bevise, at de må være her, så sker der ingenting, siger han.
– Det er en myndighedsopgave, og politiet skal finde ud af, om firmaerne platter sig igennem eller om de er reelle udenlandske virksomheder. Det vi ser, er danske stråmænd, som opretter postkassefirmaer i Polen og påstår, de arbejder efter udstationeringsreglerne. Det får politiet reelt ikke bedre muligheder for at stoppe, siger Palle Bisgaard.
Uden perspektiver
I den lempede østaftale ligger man vægt på, at de nye initiativer skal forberede det danske arbejdsmarked på en situation med helt fri adgang for udenlandsk arbejdskraft. Den situation kommer allerede i 2009, hvor overgangsordningerne for arbejdere fra de nye medlemslande helt skal fjernes.
– Polstrer aftalen den danske model, så den kan modstå presset når der bliver fri adgang for udenlandske arbejdskraft?
– Nej, politikerne tager slet ikke stilling til hovedproblemet, som dybest set handler om, at EU fjerner grænserne for tjenesteydelser og arbejdskraft. Det er en mærkelig ”indvandrerglad” holdning, som slet ikke ligner regeringens holdning når det ellers gælder fremmede. Aftalen forholder sig overhovedet ikke til perspektivet.
– Hvad sker der når konjunkturen vender? For nylig viste en undersøgelse, at 80 procent af polakkerne vil blive i Danmark. Hvis 20.000 polakker bliver i en lavkonjunktur, bliver det så danske bygningsarbejdere, som skal gå på støtten, mens polakkerne arbejder og på den måde trykker lønnen, siger Palle Bisgaard.
Svækket rolle
 |
|
– Lønmodtagerne betaler en høj pris for det EU-arbejdsmarked, som man er i fuld gang med at etablerer, siger Ole Jensen |
Den lempede østaftale giver arbejdsmarkedets parter en alt for svag indflydelse på udviklingen, mener Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen.
– Parterne kan få lov til at spørge i et register, hvem der arbejder i landet. Men det der står i aftalen om parternes rolle – som jo ellers er adelsmærket i den danske model – er meget uskarpt. Man konstaterer, at parterne kan indgå overenskomster. Javel, det har vi altid kunnet, siger han.
– Det afgørende er, at parternes rolle er svækket med aftalen. Man kunne have givet parterne en reel rolle i forhold til importen af arbejdskraft, hvis man have givet de regionale arbejdsmarkedsråd en rolle i vurderingen af behovet for udenlandsk arbejdskraft.
– Faren er, at der vil ske en import af arbejdskraft, også hvor det ikke er nødvendigt. Det ville have været flot, hvis man regionalt kunne planlægge. Så hvis man f.eks. ikke kunne løse en mangel ved efteruddannelse, så kunne man importerer arbejdskraft. Det ville kræve det lokale engagement og overblik, som parterne har. Men det er der slet ikke tænkt på i aftalen. Det kan betyde, at importen kun sker der, hvor det er smart for arbejdsgiverne, siger han.
Høj pris for et europæisk arbejdsmarked
Det er en meget høj pris, som lønmodtagerne er på vej til at betale for det EU-arbejdsmarked, man nu er i fuld gang med at skabe, mener Ole Jensen.
– Vi tror, at vi kan hente uanede mængder af arbejdskraft i Østeuropa, men det ender i en kamp lønmodtagerne imellem, og det bliver styrket af den måde østaftalen er skruet sammen, siger han.
– I Polen er der allerede sektorer og områder, der mangler folk. Nu forsøger den polske regering at trække polakker hjem igen. Og man har sågar måttet hente indiske handicappede til et EU finansieret projekt, hvor de skal bygge stations til EM i fodbold i 2012. I den anden ende begynder folk i Storbritannien nu at reagerer på den voldsomme import af østarbejdere, siger Ole Jensen. (brink)