Først kom finanspagten, og nu er en regulær finansunion på tegnebrættet hos lederne af EU’s institutioner, skriver Der Spiegel.
Det er EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, EU-præsident Herman Van Rompuy, eurogruppens chef, Jean-Claude Juncker, og chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, som i det skjulte arbejder på en storstilet reform.
En reform, der ifølge det tyske nyhedsmagasin Der Spiegels unavngivne kilder, skal redde euroen og skabe en finansunion, hvor de enkelte medlemslande ikke længere selv kan bestemme, hvor meget gæld de vil optage.
Den nye unionens medlemmer kommer i høj grad til at afgive suverænitet og vil ikke længere selv bestemmer over deres finanslove. Dermed vil de kun frit kunne bestemme, hvad de vil gøre med de penge, der er dækket af egne indtægter.
Hvis et medlem af finansunionen har brug for flere penge, end det får ind i statskassen, skal det sende en anmodning til eurogruppen, de 17 eurolandes finansministre.
Barroso, Van Rompuy, Juncker og Draghi forestiller sig så, at eurogruppen skal tage stilling til, om hvert enkelt medlemsland ønsker om statslånt, er berettiget. Hvis det kan godkendes, så skal der udstedes fælles euro-obligationer for at finansiere gælden.
Det er planen på længere sigt at få en fælleseuropæisk finansminister.
De fire toppolitikere hælder ifølge Spiegel til, at medlemmerne af finansunionen skal hæfte for hinandens gæld – et forslag, Tyskland hidtil har afvist.
Tysk politik
Det er en realistisk mulighed, at eurolandene fremover vil skulle spørge i Bruxelles, hvis de vil bruge flere penge, end de har. Det vil rykke magt fra medlemsstaterne til EU og sandsynligvis føre til større finanspolitisk ansvarlighed, vuederer Venstres EU-ordfører Lykke Friis, der gennem mange år har beskæftiget sig EU både som forsker og som europapolitisk chef i DI.
– Landene kommer til at føre ‘tysk politik’, altså sætte tæring efter næring. Det bliver et væsentligt mere vidtgående samarbejde, end landene har i dag, siger Lykke Friis til Politiken.
Hun vurderer, at der er en realistisk chance for, at finansunionen bliver en realitet, om end det vil kræve store traktatændringer. Hvis det ikke lykkes, er konsekvenserne alvorlige.
– Bliver de ikke enige, er det et opløsningsscenario, man står over for. Hvis de prøver at blive enige om det her, og det falder til jorden, så er det en krisesituation, siger Lykke Friis.
Efter Lykke Friis’ vurdering er det er helt nødvendigt skridt for de kriseramte eurolande.
– Hele den debat, vi har haft om, om en monetær union kunne fungere uden en finanspolitisk union, bliver nu besvaret med et ‘nej’, konstaterer hun overfor avisen. (brink)
