En tysk mindstelønsats for løsarbejdere møder faglig kritik. For lav løn som let kan omgås, fagbevægelsen
Kort før jul vedtog den tyske regering at fastsætte en mindstelønsats for vikarer, midlertidig ansatte og lejet arbejdskraft. Loven omfatter 11 brancher med mere end fire millioner ansatte.
Loven får umiddelbar virkning for omkring 900.000 løsarbejdere, som garanteres en mindsteløn på 7,01 euro (52 kr.) i det gamle Østtyskland og 7,89 euro (58 kr.) i vest.
Tysk LO, DGB har i flere år arbejdet for en generel lovfæstet mindsteløn i landet uden at komme igennem hos hverken den nuværende eller tidligere regering.En af DGB’s ledere Claus Matecki kalder da også vedtagelsen for et ”overmodent første skridt”.
– Men det ændrer ikke vores mål, som fortsat er lige løn for lige arbejde, siger han.
Kritikken fra fagbevægelsen går både på at satserne er for lave og at det er mange muligheder for at omgå loven. Fagbevægelsen reagerer også på, at der her 21 år efter ”den tyske enhed” stadig eksisterer lønforskelle mellem øst og vest.
Let at omgå
Trods de lave lønninger så er den nye trend i Tyskland, at man omgår loven og erstatter overenskomsterne med husaftaler på endnu lavere niveau end de nu fastsatte mindstelønninger.
En nystiftet kristelig fagforening er på banen med husaftaler helt ned til seks euro (45 kr.) i timen. En ny undersøgelse fra IG Metal viser, at det er den nye metode til at holde lønnen ned. Husaftalerne har status som ”rigtige overenskomster” og har forrang for den lovpligtige mindsteløn.
Flere økonomer har peget på, at de lave tyske lønninger i virkeligheden bidrager til den økonomiske krise. Den tyske handelsoverskud er enormt, og det er udtryk for, at de det tyske forbrug ikke balancerer produktionen. Et større tysk forbrug ville stimulerer efterspørgslen efter varer fra de kirseramte eurolande. (brink)
