Tyske jobcentre har fået nok af working poor og hiver de værste løndumpere i retten for ”uanstændigt” lave lønninger
Mange tyskere er så underbetalt, at de får suppleret lønnen med socialhjælp, så de lige kan overleve. Men nu forsøger de tyske jobcentre, de værste eksempler, hvor firmaer reelt får statslige ”løntilskud,” så de kan slippe afsted med grov underbetaling, rapportere frifagbevegelse.no fra Berlin.
Mere end 20 procent af de tyske arbejdere tjener mindre end 63 kr. i timen. Og alene i de to delstater Berlin og Brandenburg får 170.000 med fuldtidsjob nu socialhjælp.
Men lønningerne kan være langt lavere. Den multinationale kæde Pizza Planet, har foreløbigt rekorden for lav løn. I Prenzlau 100 km. nord for Berlin betalte kæden et pizzabud 12 kr. i timen, mens andre ansatte kunne svinge sig op til en timeløn på 20 kr.
Anstændighedens grænser
Jobcentrene i de to delstater har det sidste halve år rejst sager ved den tyske arbejdsret mod en række virksomheder med anklager om uanstændigt lave lønninger. Og en række firmaer er blevet dømt til at tilbagebetale den socialhjælp, de ansatte har fået udbetalt.
Således blev Pizza Planet i Prenzlau dømt til at ”tilbagebetale” 82.000 kr.
Men hvad er en uanstændig løn helt præcist i Arbejdsrettens forstand.
– Det er ikke så enkelt, forklarer Olaf Möller, pressetalsmand for Jobcentrene i Berlin til Frifagbevegelse.no.
Myndighederne rejser sager i tilfælde, hvor lønnen er under 2/3 af overenskomsten. Men mange steder er der netop ikke overenskomst, og så prøver man at tage udgangspunkt i det lokale lønniveau i branchen.
– Vi mener, at det er vigtigt at sørge for, at virksomheder ikke tror, at de kan betale sulteløn til de ansatte, vel vidende, at de får suppleret med socialhjælp, siger Möller.
Magtesløs
Selvom Pizza Planet bærer prisen for laveste løn, så er der mange eksempler fra andre brancher, hvor Jobcentrene har rejst sager. Det rækker fra et advokatkontor, hvor sekretærerne blev spist af med godt 12 kr. i timen til et kommunalt plejehjem, hvor timelønnen var 14 kr. og 33 ører.
– Det er nogen ubehagelige fuskere. I praksis lader disse arbejdsgivere sig subsidiere af de statslige Jobcentre, siger sekretæren for fagforbundet Ver.di, Michael Musall.
Det er begrænset, hvad fagforeningen kan gøre, erkender han. De forsøger at få indført mindsteløn og indgå overenskomster. Men folk er også nød til selv at handle, mener sekretæren.
– Jeg bliver tit rystet over se, hvordan folk finder sig i at blive behandlet, siger han til Frifagbevegelse.no. (brink)
