Fagbevægelsen skal droppe jubeloptimismen og finde sammen om et kritisk udgangspunkt til EU, hvis det skal lykkes at dreje Unionen væk fra den nyliberalistiske kurs, mener IG Metal
Det magtfulde tyske metalarbejderforbund opfordrer den europæiske fagbevægelse til at få gang i en kritisk debat om EU.
– Vi er nød til at komme væk fra traditionen om at godtage udviklingen i EU, ud fra argumentet om, at vi grundlæggende støtter ideen om et samlet Europa. Vi må konstatere at optimismen ikke virker, og at vi ikke har formået at udvikle et andet ståsted, siger Hans-Jürgen Urban, som er medlems af IG Metals øverste ledelse.
Opfordringen kommer i et interview med den norske avis Klassekampen.
– Vi har et totalt andet udgangspunkt end eliten, som konsekvent er EU-venlig og optimistisk. Det er vores medlemmer ikke, de er ofte vrede og bekymrede over EU’s politik, siger han.
Han understeger at tysk historie gør, at det ikke er aktuelt at være anti EU.
– Tysk fagbevægelse har altid været internationalistisk, ud fra erfaringen om at national orientering ender i katastrofe. Dette er en stærk tradition. Men nu er vi kommet der til, at absolut alle kan se at EU er et projekt for markedsintegration, deregulering og privatisering – som fører til social dumping. Flere og flere bliver opmærksomme på, at EU i dag er et politisk projekt til at presse velfærdsstaten, siger Urban.
Han opfordrer fagbevægelsen til at diskuterer synet på EU og europolitikken. Kun sådan kan der skabes et mere kritisk udgangspunkt, som efter Urbans mening er nødvendig for at dreje EU væk fra dagens nyliberale kurs.
Den aggressive domstol
EU-domstolens række af domme, som giver markedet forrang over de faglige rettigheder er et naturligt udgangspunkt for en fornyet kritisk faglig debat, mener Hans-Jürgen Urban.
– EU-domstolen optræder meget aggressivt mod vores system af kollektive aftaler. Vi skal være meget konkrete her og vise, at domstolen støtter løndumping, siger han.
Han opfordrer fagbevægelsen til at sætte pres på de nationale regeringer.
– Medlemsstaterne er fortsat vigtige i EU, og vi må bekæmpe argumenter om, at der intet kan gøres nationalt, så man ender med at vente på, at der sker noget på unionsplan, siger Hans-Jürgen Urban..
Samtidig skal den europæiske fagbevægelse forsøge at udvikle en fælles offentlighed og en fælles forståelse, mener han.
– Solidariteten har lidt et tilbageslag i Europa. Derfor er det vigtigere en nogen sinde at opbygge en fælles position for at fremme fagbevægelsens værdier., siger Hans-Jürgen Urban.
Han peger i den forbindelse på de fælles europæiske demonstrationer mod servicedirektivet, som en vigtig erfaring.
Det krakelerede mirakel
Tyskland er EU’s største økonomi og sidder for bordenden i den aktuelle krise for euroen. Samtidig oplever landet angiveligt et industrielt mirakel, som borgerlige økonomer sjældent forsømmer at henvise til, når der skal findes udveje af krisen. EU’s ”medicin” mod krisen er i høj grad inspireret af Tyskland.
– Men bag facaden slår idyllen sprækker. Vi har været gennem en dyb depression med mange konsekvenser, bl.a. er der ingen tvivl om, at de sociale uligheder vokser hurtigere i Tyskland end i noget andet vestligt land, siger Hans-Jürgen Urban.
– Arbejdstagerne har ikke oplevet noget mirakel men tværtimod en økonomisk vækst, som ikke har forbedret majoritetens hverdag, siger han.
Ifølge Global Wage Report sank tyske lønninger med 4,5 procent i tiåret mellem 2000 og 2009. I samme periode steg lønningerne i Norge med 25 procent.
Det er ikke i første omgang de velorganiserede metalarbejdere, som er i skudlinjen. Den store udfordring ligger i de mange udsikre job, hvor timelønnen er helt nede på 6 euro i timen. 1,2 millioner tyskere tjener så lidt, at de ikke kan leve af deres løn men er afhængig af supplerende socialhjælp.
– Vi har store problemer med den hurtigt voksende sektor af vikarbureauer. De tilbyder usikkert og elendig betalt arbejde. Det giver et enormt pres på lønningerne og arbejdsvilkårene i andre sektorer, siger Hans-Jürgen Urban. (brink)
Kilde: Klassekampen
