Tysk fagbevægelse kræver job

Det tyske metalarbejderforbund IG Metall advarer om at Tyskland kan miste 700.000 job de næste år, forbundet kræver omfattende indgreb for at sikere jobs

Det tyske metalarbejderforbund IG Metall advarer om at Tyskland kan miste 700.000 job de næste år, forbundet kræver omfattende indgreb for at sikere jobs

Tysklands største forbund IG Metall advarede mandag om, at landet kan miste 700.000 arbejdspladser inden udgangen af 2012.
– Hvis regering, arbejdsgivere og fagbevægelse ikke sætter ind med effektive foranstaltninger, så er det mest sandsynlige scenarie et alvorligt fald i beskæftigelsen, sagde IG Metals formand, Berthold Huber på et pressemøde mandag, rapportere Reuters.

Prøven kommer nu

– Selvom der i EU-landene er visse tegn på bedring efter finanskrisen, så er det nu arbejdsmarkedet virkelige prøve kommer, sagde Huber.
IG Metals næstformand Detlef Wetzel foreslår at arbejdsgiver skal bruge nedsat arbejdstid i endnu større udstrækning end det sker i dag.
I dag kan arbejdstiden sænkes fra 35 til 30 timer – med lønfradrag.
Wetzel forslår, at det skal være muligt at gå langt under de 30 timer, dog uden at der skal ske fradrag i lønnen.

Nej til nulløsning

De tyske overenskomster udløber til april. For IG Metall kommer jobbene i første række ved forhandlingerne. Men næstformanden udelukker dog på forhånd, at der kan blive tale om en nulløsning med minimale lønstigninger.
Den tyske arbejdsløshed lå i november på 7,6 procent, en stigning på en halv procent på et år. I samme periode steg arbejdsløsheden i hele EU fra 7,5 til 9,5 procent. (brink)