Europarådet undersøger konsekvenserne af EU’s nedskæringspolitik set i lyset af grundlæggende menneskerettigheder
Kan Trojkaen og dermed EU ordinere en krisemedicin til medlemslandene, som krænker grundlæggende menneskerettigheder? Det er et af spørgsmålene i den undersøgelse, som Europarådet ligestillingsudvalg er i gang med.
– I Europarådet er der stor bekymring for konsekvenserne af nedskæringspolitikken. Derfor er vi i gang med at samle materiale om de menneskelige konsekvenser af politikken, siger Nikolaj Villumsen, medlems af Folketinget for Enhedslisten og rapportør for Europarådet.
– I forbindelse med rapporten har jeg besøgt Portugal, som har været hårdt ramt af Trojkaens krav i forbindelse med lån, siger han. Trojkaen består af repræsentanter for EU, Den Europæiske Centralbank og den Internationale Valutafond. Det er Trojkaen som stiller betingelserne for kontrollerer at skyldnerlandene gennemfører de ”programmer”, som er forudsætningen for at de kan låne penge.
 – Vi er i en situation, hvor Trojkaen og EU har ignoreret de forpligtigelser, de har, til at overholde menneskerettighederne. Det siger noget om, hvor galt EU er afmarcheret, når de fastholder en nedskæringspolitik, som efter Europarådets opfattelse strider mod menneskerettighederne, siger Nikolaj Villumsen. |
Netop Portugal bliver ellers fremhævet som et land, hvor EU’s medicin har virket, og landet er på vej ud af afhængigheden af lån fra Trojkaen.
– Men situationen i Portugal er bekymrende, det er så tydeligt at se, at nedskæringspolitikken har været en social katastrofe. Der er tale om både en social og økonomisk katastrofe – selv ud fra EU’s egen målestok. Gælden vokser, arbejdsløsheden er høj og nærmer sig 50 procent for de unge. De eneste der har haft glæde af politikken er bankerne og de internationale lånere, siger Nikolaj Villumsen.
Selv arbejdsgiverne er imod
– Vi havde møde med parterne på arbejdsmarkedet, og selv arbejdsgiverne mener, at det er gået for hårdt til. Hjemmemarkedet er ødelagt, og parterne har i en fælles erklæring vendt sig mod nedskæringerne, siger han.
– Arbejdstiden er sat op fra 35 til 40 timer om ugen, mindstelønnen er frosset fast på 3.400 kr. om måneden. Og efter 18 måneder mister folk deres dagpenge, og så er kassen lukket, der er ingen hjælp fra staten overhovedet. Vi mødte fagforeninger, som nu kæmper for en kontanthjælp til dem, der har mistet al indtægt, siger Nikolaj Villumsen.
– Det er i høj grad overladt til civile organisationer at organiserer f.eks. maduddeling fra folkekøkkener. Og når skolerne stopper med at servere et måltid om dagen, så er der børn, som ikke får noget. Det er en elendighed, der ikke burde kunne finde sted i Europa i 2014, siger han.
Løber fra ansvaret
Europarådets kommissær for menneskerettigheder har allerede tidligere advaret om, at nedskæringspolitikken er en trussel mod menneskerettighederne.
– Han gjorde det også klart, at Trojkaen har et ansvar for at overholde dem. Men det ansvar er man løbet fra. I Portugal er det åbenbart, at man har krænket de grundlæggende sociale rettigheder. Landets egen forfatningsdomstol har sågar underkendt nogle af de nedskæringer, som var aftalt med Trojkaen, fordi det stred mod forfatningen, siger Nikolaj Villumsen.
– Men hvad kan Europarådet stille op, når EU ignorere kritikken?
– Målet med rapporten er, at komme med forslag, som kan sikre, at vigtige grundlæggende rettigheder ikke bliver et krisens første ofre. Det må stå klart, at krisepolitik ikke kan bygge på systematiske brud med menneskerettighederne, siger han.
– Vi er i en situation, hvor Trojkaen og EU har ignoreret de forpligtigelser, de har, til at overholde menneskerettighederne. Det siger noget om, hvor galt EU er afmarcheret, når de fastholder en nedskæringspolitik, som efter Europarådets opfattelse strider mod menneskerettighederne, siger Nikolaj Villumsen.
– Det er ikke en debat, der fylder meget i den aktuelle valgkamp?
– Nej, og det er dybt problematisk, fordi det på mange måder viser EU’s sande ansigt. Krisen bliver brugt til et frontalt angreb på velfærden, i stedet for at beskytte borgerne, sådan som landene faktisk har forpligtiget sig til. Men det ser EU bort fra, det har i stedet et traktatfæstet liberal økonomisk politik, som dikterer nedskæringspolitikken. Over for det står et Europaråd, hvis grundlag er menneskerettighederne, og som nu kræver, at det også respekteres af EU og Trojkaen, siger han.
I starten af juni besøger han Island, for at se hvordan de har håndteret krisen.
– Og så arbejder vi på en høring i Strasbourg i juni, hvor vi vil forsøge at få repræsentanter for Trojkaen til at svare på, hvorfor de ignorerer Europarådets bekymringer og advarsler, siger Nikolaj Villumsen. (brink)
