Trojkaen klar med ti krav til ”arbejdsmarkedsreformer” i Grækenland, som vil føre til et ”eldorado” af billig arbejdskraft
Til oktober, skal den græske regering leverer igen, når dens reformer kal til eksamen hos Trojkaen (EU, ECB og IMF). Ifølge aftalen med kreditorerne, skal Grækenland inden da have gennemført en række reformer, som sætter de faglige rettigheder under nyt pres.
Blandt kravene er en helt ”ny opfindelse”: Et enkelt minimums lønsystem, som ”vil legaliser slaveriet i Grækenland”, mener den græske nyhedsside, keeptalkinggreece, som ikke er i tvivl om, at det den internationale valutafond IMF, som står bag opfindelsen.
Ideen er simpel, et lønsystem, hvor en arbejder kan se frem til den samme løn i hele sin arbejdstid, måske endda en løn på niveau på den lovfæstede mindsteløn.
Forslaget, som bryder med alle tilkæmpede faglige rettigheder, og som gør det umuligt at skaffe sig en levevej, er blot en del af den lange liste af krav, som Trojkaen vil forlange gennemfør, inden oktober og næste eksamination af den græske regering, skriver keeptalkinggreece.
Og selvom IMF endnu ikke har besluttet om de vil deltage i den fortsatte ”hjælpepakke” til landet, så bærer de krævede reformer tydeligvis valutafondens signatur: Nedskæringer og konkurrencekoncepter. Selvom nogle af reformerne allerede blev vedtaget af den borgerlige regering det socialdemokratiske Pasok i 2013, så er der også spor tilbage til Tyskland i den nye pakke skriver, arbejdsmarkedsreformer betyder for Trojkaen: lønnedgang, afskaffelse af godtgørelser og kollektive overenskomster, skriver keeptalkinggreece.
Det er ”Foreningen til forsvar for faglige rettigheder og velfærd”, ENYPEKK som har offentliggjort Trojkaens krav.
Pakken er det mest ekstreme indgreb Grækenland hidtil har stået overfor, og det vil omdanne det græske arbejdsmarked til et eldorado for billig arbejdskraft, mener formanden for ENYPEKK, Alexis Mitropoulos, som er arbejdsmarkedsjurist og tidligere parlamentsmedlem for regeringspartiet SYRIZA.
– Långiver er ikke længere bekymret for, hvordan de optræder, de vil have billig ubeskyttet arbejdskraft (Working Poor), prisgivet arbejdsgiverne. Vi vil modsætte os indgreb som fremmer institutionaliseret ”arbejdende slaveri”, hvor arbejdere kun kan få job for almisser, skriver han.
Sænker mindstelønnen
Ifølge trojkaen, så skal den græske mindsteløn sænkes yderligere til januar 2017. Den er i dag på 586 euro om måneden før skat, og 510 for folk under 25 år. Indtil 2011 var mindstelønnen 200 euro højere.
Men også den såkaldte 13 og 14 månedsløn, som bl.a. skal dække feriepenge skal helt fjernes. Men samtidig skal alle lønforhøjelser og bonusser afskaffes. Det betyder en fastlåst mindsteløn, som i princippet kun hæves ifm. voksende erfaring (det skete tidligere typisk hver tredje år). Men i aftalen med Trojkaen fra 2012 blev den slags lønstigninger frosset ”indtil arbejdsløsheden når ned på 10 procent – den er 24,5 aktuelt. Men nu skal enhver mulighed for lønstigninger som følge af anciennitet helt fjernes.
Arbejdsgiverne skal, hvis trojkaens bud bliver fulgt have mulighed for at sætte folk på mindsteløn uanset de har en overenskomst, som betyder højere løn. Det skal ske via individuelle kontrakter – den mulighed eksisterer allerede, men den faglige landsorganisation, GSEE har ikke sagt god for den.
Som tidligere omtalt så skal der være frit slag for massefyringer uden grænser og uden muligheder for at regeringens kan modsætte sig det.
Den store fleksibilitet
Arbejdsmarkedet skal gøres fleksibelt og der skal indføres en em stribe ny mikrojobs med billig og ubeskyttet arbejdskraft efter tysk forbillede: ”Minijobs”, ”nul-timers kontrakter”, ”få-timers-kontrakter” og tilkaldekontrakter.
Endelig skal de faglige rettigheder indskrænkes og betingelserne og rammerne for strejkeretten reformeres. Hvordan det nærmere skal ske, fremgår ikke af artiklen, der står dog i aftalen at det kan ske med råd fra bl.a. OECD og ILO. (brink)
