Trods stormvarslet fra vælgerne kører EU’s velsmurte maskine videre på samme nedskæringskurs
EU er en velsmurt maskine, som er på plads og kører videre, konstaterede en tidligere spinddoktor i EU-Kommissionen tirsdag i Deadline. Intet tyder på, at den rystelse, som valgsejrene til en stribe højrepopulistiske og EU-kritiske partier får konsekvenser for politikken.
Spindoktorens bemærkning faldt i forbindelse med en konstatering af, at det ikke lykkedes det franske National Front og hollandske Gert Wilders at samle en gruppe i EU-parlamentet, inden fristen udløb i går.
I stedet tyder alt på, at parlamentet de næste fem år vil være præget at et tæt samarbejde mellem de to største grupper i parlamentet den konservative EEP-Gruppe med 221 medlemmer og den Socialdemokratiske med 191 medlemmer. Tilsammen har det flertal i Europaparlamentet med ders 412 pladser ud af 751. Selvom ingen vil sige det højt, så ligner modellen den ”store koalition”, som i øjeblikket regere Tyskland.
Den store koalition
De to grupper har efter valget indledt forhandlinger om et tættere og mere formaliseret samarbejde, og besluttede tirsdag at dele formandsposten for EU-parlamentet, så en socialdemokrat er formand de første to et halvt år, hvorefter en konservativ tager over.
De to har også været drivkraften i den ”forfatningskamp”, der er lagt op til, hvis EU-topmødet ikke udpeger Luxembourgs tidligere premierminister Jean-Claude Juncker til Kommissionsformand.
Han er de konservatives kandidat i den spidskandidat kampagne som parlamentets grupper kørte op til valget, og grupperne har givet hinanden håndslag på, at den største gruppes kandidat, skulle have posten.
Juncker er tidligere formand for Euro-gruppen og anses for en af arkitekterne bag den nedskæringspolitik, som EU har ført for at redde euroen. Han betegnes også som føderalist, og ligger derfor milevidt fra de krav om ”mindre EU,” som ellers var et hovedtema i valgkampen.
I virkeligheden betyder det en fortsættelse af den kompromislinje, som har præget EU-parlamentet også de sidste fem år. Parlamentets rolle er først og fremmest at forsøge at påvirke de EU-love, som Kommissionen alene har ret til at fremsætte. I de fleste tilfælde er lovgivningen et kompromis, som samtidig bidrager til den tvetydighed, som præger EU-lovene. Hvor det i sidste ende bliver op til EU-domstolen at skære igennem.
Et eksempel er udstationeringsdirektivet, som på den ene side tillader fagbevægelsen at konflikte for en overenskomst for udenlandske arbejdere, men på den anden side diktere, hvilke (begrænsede) krav, der må konfliktes for.
Med et tættere samarbejde mellem de to grupper bliver spillerummet for de øvrige grupper begrænset i forhold til lovgivningsspillet. Erfaringerne viser dog samtidig, at hvis f.eks. fagbevægelsen formår at mobiliserer på tværs af landene, så kan man rokke parlamentet og stoppe kommissionen. Det har en forholdsvis lille gruppe som havnearbejderne demonstreret flere gange.
Business as usual
Mens mediernes dækning af EU de seneste uger har været koncentreret om fordelingen af topposter – i Danmark ikke mindst spørgsmålet om statsministerens muligheder – så har der været meget lidt diskussion om politikken.
Valget i de hårdt ramte sydeuropæiske lande betød alvorlige vælgerlussinger til de siddende regeringer, som administrerer de hårde krav fra EU og Trojkaen om nedskæringer og reformer. Og både Frankrig og Italien har forsøgt at rejse spørgsmålet om den såkaldte stabilitetspagt hårde krav til at mindske de statslige underskud.
Den afgående EU’s præsident, Herman Van Rompuy har fremlagt et strategipapir for de kommende års EU-politik, som ifølge netavisen euobserver.com, er et sammensurium af alle medlemsstaternes ønsker. Det indeholder derfor både det tyske ønske om øget styring og økonomisk politikkoordinering i eurozonen og franske og italienske ønsker om ”mere solidaritet” og ”åbenhed over for ikke-eurolande”’ inkluderet.
Den britiske og tyske bekymring for ”velfærdsturisme” nævnes i papiret, hvor der tales om at ”beskytte de fremskridt, som den fri bevægelighed for EU-borgere har betydet, mod svindel og misbrug.” Selvom problemet er begrænset, hedder det, ”så påvirker det tilliden til landenes velfærdssystemer, og lægger hindringer i vejen for borgere hvis mobilitet bidrager til en positiv udvikling af økonomien.”
Fortsat brug for lønnedgang
Uanset personkabaler og nye strategipapirer, så vil stats- og regeringscheferne på topmødet godkende EU-kommissionens henstillinger til EU-landene i det såkaldte Europæiske Semester.
Kommissionens henstiller – som tidligere år – til at en række lande gennemfører arbejdsmarkedsreformer og ”reformerer” deres lønsystemer.
Den gode nyhed for Danmark er, at topmødet vil fjerne os fra liste af lande, som er under skærpet overvågning fra EU-kommissionen. Det fremgik allerede af EU-kommissionens semesterrapport i foråret, og blev bekræftet af EU’s økonomiministre i sidste uge. Begge gange gav det anledning til begejstrede pressemeddelelser fra økonomiminister Magrethe Vestager, dem får hun så anledning til at genudsende, når topmødet er slut.
Arbejdsmiljøbombe
Topmødet vil også nikke ja til, at den kommende kommission går videre med det såkaldte REFIT program, som skal lette de administrative byrder for erhvervslivet. Ifølge den europæiske fagbevægelse, går projektet ud på at fortsat den deregulering, som skal give frit spil for markedskræfterne, som den afgående kommissionen har været i gang med længe.
En del af REFIT programmet handler om at fjerne krav til arbejdsmiljøet bl.a. arbejdspladsvurderinger, APV for virksomheder med under 250 ansatte. Et udvalg under kommissionen er på vej med forslag, som er en ren bombe under arbejdsmiljøet, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.
– Forslagene vil omfatte landet de fleste danske virksomheder og bl.a. føre til en omfattende afregulering af arbejdsmiljøet, siger han til dagbladet Arbejderen. (brink)
