Mens en såkaldt regeringskonference arbejder med juridisk finpudsning af teksten til den reform-traktat, som skal erstatte den forliste forfatning, konstaterer de fleste iagttagere, at indholdet stort set er det samme
– Den nye EU-traktat er ‘i realiteten det samme’ som den forfatningstraktat, der blev lagt død i 2005. Og hvis regeringerne i Danmark og Storbritannien vil undlade at holde de ellers bebudede folkeafstemninger om traktaten, ja så må de forklare det politisk! Sådan lød vurderingen fra den forliste forfatnings fader Giscard d’Estaing. Han var formand for EU’s forfatningskonvent, som lavede udkastet til forfatningen.
– Indholdet er i realiteten det samme. Juridisk set er der tale om traktater, og som sådan kan de ratificeres af de nationale parlamenter. Men substansen er fortsat forfatningstraktaten, fastslog han på et pressemøde forud for regeringskonferences start.
Fra forfatning til reformtraktat
Efter to års såkaldt tænkepause mødtes stats- og regeringscheferne for EU’s 27 medlemslande til topmøde i Bruxelles den 21.-23. juni 2007. Her blev der efter lange forhandlinger opnået enighed om et mandat til en regeringskonference, som skal udarbejde en ny traktat for EU. Mandatet benævner den nye traktat ‘reformtraktaten’.
Samtidig med fik det portugisiske formandskab til opgave at udarbejde et traktatudkast, som er det grundlag som regeringskonferencen skal arbejde ud fra. På topmødet forsøgte man at lukke traktaten fuldstændig, så der ikke er nogen tvivls og stridsspørgsmål tilbage.
Så opgaven for regeringskonferencen der startede sidst i juli er i realiteten at omsætte topmødet beslutning til holdbar EU-jura.
Det er planen at udkastet til den ny traktat skal færdigforhandles på et uformelt topmøde i Lissabon til oktober 2007 og underskrives på topmødet i december. Herefter skal de enkelte medlemslande ratificere traktaten, således at ratifikationsprocessen kan afsluttes inden valget til Europa-Parlamentet i juni 2009.
EU grundlag spredt på 2000 sider
Indholdet er i alt væsentligt det samme. Navnet er nyt. Forfatningen kaldes nu for Reform-traktaten. Den gennemføres teknisk som to tilføjelser til de nuværende traktater.
Unionstraktaten vil fortsat blive forkortet TEU og får en række tilføjelser fra forfatningen. Traktaten om oprettelse af det Europæiske Fællesskab forkortes i dag TEF og får navneforandring til ”Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde”.
De to hovedtraktater med tilhørende bestående traktater og nye og gamle protokoller udgør tilsammen Unionens forfatningsmæssige retsgrundlag. Det samlede retsgrundlag kommer til at udgøre mellem 1500 og 2000 sider, lyder vurderingen fra Jens Peter Bonde.
Bestemmelserne i forfatningsforslaget bliver spredt ud i rettelser, tilføjelser og slettelser til det eksisterende grundlag. Dertil kommer så en række protokoller og erklæringer.
Det samme indhold
I debatten om den ny traktat er der bred enighed om, at det grundlæggende er sammen indhold som den forkastede forfatning. Det konstaterer f.eks. både den svenske EU-kommissær Margot Wallstrøm, som dog samtidig har indset at traktaten er endt med at være uforståelig. Hun mener, at opgaven nu går ud på at forklare og ”forankre” traktaten blandt borgerne.
Den engelske tænketank, Open Europe har gennemgået traktaten og konstateret at der kun er sket ændringer på 10 ud af 250 punkter. Det svarer til 96 procent af den oprindelige tekst. (Se deres guide til traktaten på engelsk her. Undersøgelsen er omtalt på NyAgenda. Se også Junibevægelsens gennemgang og analyse: ”EU-forfatningen. Nyt navn samme indhold?”
Det portugisiske oplæg kan sammen med andre dokumenter findes på Folketingets EU-oplysning, hvor de foreløbig kun findes på engelsk, men oplysninger lover at lægge de danske tekster på, så snart de findes!
Protokoller og erklæringer
Blandt iagttagere er der heller ikke den store tvivl om, at det store slagsmål om traktaten som det udspandt sig på EU-topmødet først og fremmest var til ære for hjemmefronten. F.eks. vil Storbritannien ikke vide af charteret for grundlæggende rettigheder, det blev taget ud af teksten, men i en vedhæftet erklæring sikres det fuldstændig samme juridiske gyldighed. På samme vis havde den nyvalgte franske præsident brug for at kunne vise en traktat, som ser mere social ud. Derfor blev EU’s formålsparagraf ændret, så målet ikke længere er ”fri og lige konkurrence”. ”Konkurrence er jo ikke et mål i sig selv”, som den danske statsminister bagefter forklarede. Men for at undgå misforståelser besluttede topmødet samtidig at traktaten skal have en protokol, hvor det slås fast, at den frie og lige konkurrence stadig er grundlaget for det indre marked.
Folket koblet af
Det oprindelige oplæg til forfatningen lagde op til en tobenet løsning, dels skulle EU-beslutningerne smidiggøres, men samtidig gik hele øvelsen ud på at bringe EU nærmere folket. Da Frankrig og Holland sagde nej skulle tænkepausen bruges til at inddrage befolkningerne i en diskussion om EU fremtid. Det kom der ikke meget ud af. Herhjemme blev der brugt penge på at forsøge at skave en folkelig diskussion en ”borgernes dagsorden”. Den debat kan man ikke finde mange spor af i den måde Danmark har forhandlet den ny traktat.
Tværtimod ser det ud til, at netop de formelle ting, som kunne tvinge regeringen til at sende traktaten til folkeafstemning er luget ud.
De punkter som ville betyde at Danmark afgav suverænitet i grundlovens forstand er fjernet. Både statsministeren og formanden for Socialdemokraterne har henvist til, at det er ”op til grundloven”, om der kommer en dansk afstemning.
At den nye traktat fjerner muligheden for veto på 50 områder, som overføres til flertalsafgørelser, er ikke en sag for grundloven, det er nærmest en vedtægtsændring i klubben af lande. Blandt ja partierne, er det kun SF, som har krævet en folkeafstemning om traktaten.
Til gengæld mener de europæiske vælgere tilsyneladende, at det er en sag for dem. En meningsmåling efter topmødet viste, at 70 procent af de danske vælgere vil stemme om traktaten, så uanset hvad grundloven måtte sige, så er presset for at blive hørt stort.
Både Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU har startet underskriftsindsamlinger for kravet om en folkeafstemning. (brink)
.