FTF vil have grundig debat om de faglige konsekvenser af EU forfatning
– Umiddelbart har vi stadig de samme forbehold. Vi er stadig skeptiske overfor en indskrivning af Chartret om grundlæggende rettigheder i en ny EU traktat, siger Søren Kargaard, international sekretær i FTF.
Han understreger, at der mangler en grundig afdækning af konsekvenserne af traktaten bl.a. når det gælder Chartret, men også de andre dele af traktaten, som berører arbejdsmarkedet.
– Det er selvfølgelig grundlæggende sympatisk, at man vil garantere højtidelige rettigheder, som bliver indskrevet i forfatningen. Men det tilføjer ikke noget nyt, til gengæld får vi dobbelte standarder. Spørgsmålet er om det er værd at risikere uden at få noget nyt, siger han.
– Jeg kan godt forstå, at EU har brug for at legitimere sig overfor borgerne. Men det må kunne gøres på andre måder. Der er behov for at få kigget grundigt på konsekvenserne, det kan ikke nytte at udhule betydningen af de europæiske rettigheder og det sociale charters betydning.
– Det går ikke, at vi får en situation, hvor man kan shoppe rundt og forsøge at få sin sag for hos to tre forskellige internationale domstole, hvis det ikke går det ene sted, siger Søren Kargaard.
Han mener, at der er brug for at få afklaret, hvor langt EU’s magt rækker.
– Når der f.eks. står i traktaten, at et kvalificeret flertal i ministerrådet kan vedtage regler om arbejdsvilkår, hvad betyder arbejdsvilkår så helt præcist? Det er der ingen der ved i dag.
– Hvis vi fik sat præcise grænser for EU’s udstrækning, så ville vi kunne få en helt anden åbenhed i diskussionen. Så kunne vi f.eks. få diskuteret arbejdsmarkedet igennem. Hvad er det for fælles regler, som skal til for at få det indre marked og ØMU’en til at fungere. Og hvad er de nationale kompetencer? Det er ikke klart i dag, og Chartret hjælper ikke med at afklare det, siger han.
Svækker ILO’s rolle
– Hvis vi skal til at operere med flere sæt af rettigheder, så risikerer vi at tage luften ud af ILO. Hvis de mest avancerede lande – og det er EU landene – ikke længere har en interesse i ILO, så vil den 3. verdens lande komme til at lide under det. For de har ikke andet end ILO at holde sig til, siger Søren Kargaard.
Med Chartret som en bindende del af forfatningen, så frygter han, at der vil ske en regionalisering af rettigheder. Så der kommer til at gælde et sæt i EU og andre rettigheder i andre dele af verden.
– Hvis vi skal have de grundlæggende rettigheder ind i verdenshandelsorganisationen WTO, så må man ikke svække ILO’s rolle. Og det vil ske med et bindende EU Charter, siger han.
En af konsekvenserne af Konventets forslag kan blive, at det bliver EU og ikke landene selv, som deltager i ILO’s arbejde. Det har været et brændende ønske for EU Kommissionen i årevis.
– Hvis Kommissionen skal føre ordet i ILO, så kan de kun optræde med noget, som er vedtaget i EU. Det er fuldstændig urealistisk at forestille sig, at man kan komme igennem med standarder, der skal gælde både i Europa og i Mongoliet og Nepal. De ville stille nogle krav, der aldrig kan opfyldes, det er fint at holde fanen højt, men her vil det ikke føre til noget. Det skal stadig være landene selv, som er repræsenteret i ILO, siger han.
– Det ville være synd og skam at svække ILO’s rolle, de gør et godt stykke arbejde overfor den 3. verden, og vi har såmænd også selv haft glæde af organisationen.
– Men det her er kun et ukast fra et Konvent. Der kommer et forløb på et års tid med en regeringskonference, så der er er tid til at få set på konsekvenserne, hvis forslaget bliver til virkelighed, siger Søren Kargaard.