Kommunerne må lade anlægsplaner blive i skuffen og i stedet bruge penge på dagpenge for at leve op til EU-krav. – En syg tankegang, mener fagforeningsformand
EU-krav til finanspolitikken forhindrer nu kommunerne i at investere for mere end 2 milliarder kr. næste år. Det kom frem i forbindelse med forhandlingerne mellem regeringen og kommunerne om økonomien næste åre.
Det viser nu, at en række kommuner må stoppe eller nulstille allerede planlagte byggeprojekter, også selv om de har pengene til dem. I Københavns kommune betyder det alene, at kommunen må opgive investeringer for en halv milliard på anlægsbudgettet.
Ifølge overborgmester Frank Jensen, må Københavns kommune barbere næste år anlægsinvesteringer ned fra 4,3 mia. kr. til 3,8 mia. kr.
– Og det får vi måske ikke engang lov til at bruge, og så må vi lade pengene blive i kassen. Det kan virke tosset i en tid med arbejdsløshed, men det er jo en henstilling fra EU, og den gælder hele Europa, forklarer han til Jyllandsposten.
Politisk valg
Beslutningen om at fastholde det stramme loft over de kommunale investeringer for at leve op til EU-kravene er udtryk for en syg tankegang, mener formanden for 3F BJMF i København, Henrik Lippert. Det er i høj grad hans medlemmer, som kommer til at betale prisen for de droppede planer.
– Hele idéen er syg. At stoppe for anlæg, når kommunen har pengene skaber endnu flere problemer. Dels kommer kommunen til at stå med det problem, at de jo skal betale for de arbejdsløse, og så er der tale om anlægsudgifter, som i forvejen har været udskudt. Det kan vise sig at blive en økonomisk katastrofe at udskyde dem yderligere, siger han.
– Nu er det er politisk valg, hvad kommunen bibeholder, og jeg håber, at man fastholder de projekter, der er mange job i for mine medlemmer, siger Henrik Lippert.
Ikke styr på beskæftigelsen
Han peger på risikoen for, at folk forsvinder fra byggebranchen, hvis der ikke kommer gang i byggeriet.
– Alle siger, at om føje år bliver der problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Hvis man ikke sætter noget i gang, så ved vi at folk forsvinder, siger Henrik Lippert.
– Men al erfaring siger, at man skal sætte i gang i nedgangstider, det bliver kun dyrere af at vente. Så jeg forstår ikke en hujende fis af, at regeringen hellere vil leve op til EU’s krav end at sætte beskæftigelse i gang. Sandheden er jo, at der er godt og vel styr på økonomien, det er beskæftigelsen, der ikke er styr på. Og de fleste andre lande EU-lande, ser jo stort på EU-kravene, siger han.
EU’s krav lyder på, at underskuddet på statsfinanserne fra næste år skal holde sig under tre procent.
Men da Danmark ikke er medlem af Eurozonen er der ingen økonomiske konsekvenser ved at overskride grænsen. Hvis det viser sig, at underskuddet bliver større end de tre procent, har det ingen konsekvenser. Til gengæld mener regeringen, at det kan koste ”økonomisk troværdighed” på finansmarkederne og føre til hævede renter, når staten skal låne penge.
Hen over sommeren har den danske stat for første gang oplevet direkte minusrenter, når den har udstedt statsobligationer. Så foreløbig er der penge i at låne penge for finansministeren. (brink)
