Euroen er i fare for at bryde sammen fordi landenes økonomier er ude af takt, derfor er der brug for at landene overlader mere magt over økonomien til Bruxelles, mener EU-toppen. Op til EU-topmødet var der lagt op til, at EU nu skulle have en ”økonomisk regering”. Men trods pres fra den nye EU-præsident og Kommissionsformanden, så nøjedes topmødet med at sende en ”task force” ud for at finde løsningen. Og det bliver mere end svært, mener professor ved RUC, Jesper Jespersen.
– Det er uforudsigeligt, hvad de finder frem til. Men inden for EU-traktatens rammer, er der ingen muligheder for at overføre mere økonomisk magt. Det kan måske komme på tale, at ØMU-landene aftaler ekstra spilleregler for at håndtere forskellige situationer, siger han.
– Men de virkelige bremseklods er den tyske Forfatningsdomstol. Den har sat snævre rammer for, hvilket økonomisk samarbejde Tyskland må indgå i, siger han.
Tilbage i 1993 satte domstolen snævre rammer for, hvad Tyskland kan afgive af suverænitet over økonomien, for at sikre at Euroen blev en lige så stærk valuta som D-marken.
– Enhver automatisk pengeoverførsel fra et land til et andet vil være en forringelse af sikkerheden for valutaen. Derfor er der meget lidt substans i forslag, som handler om at afgive suverænitet til ØMU-samarbejdet. ”Task forcen” kan undersøge, om den kan finde nogle formuleringer, som ikke udfordrer den tyske Forfatningsdomstol, siger Jesper Jespersen.
Uholdbar situation
– Diskussionen om ”økonomisk regering” kommer selvfølgelig op, fordi situationen for Euroen er uholdbar. Der er overraskende, at man kommer ud med så ringe en løsning. Men det skal ses i sammenhæng med den tyske situation, siger han.
– Det lyder som en ret umulig situation?
– Ja, på topmødet vendte man rundt på en tallerken og sagde, at landene selv må finde en løsning. Men det er svært at se, hvordan man kan finde en acceptabel løsning. Grækerne føler sig ladt i stikken. Tyskerne siger, at de lande der skal låne for at klare situationen – her var det Grækenland – skal gøre det på markedsvilkår. Det bliver ikke tale om at subsidiere deres rentebetaling, og hvad går øvelsen så ud på, spørger Jesper Jespersen.
Og svarer selv:
– Jo, der ligger det i det, at man overlader det til den internationale valutafond, IMF at pålægge den græske regering at begrænse underskuddet. Når IMF kommer udefra og gør det, så kan de blive nød til at acceptere det, uden at man så kan pege fingre af de andre EU-lande. Man lader IMF vride armen om på Grækenland, siger Jesper Jespersen.
Men spørgsmålet er, om grækerne vil affinde sig med det. Ifølge information 8. april går der rygter om, at den græske regering vil genforhandle betingelserne med IMF, bare rygtet var nok til at markedet straffede med at sende den græske rente i vejret. Det skete samtidig med, at regnedrengene fra IMF landede i Athen for at ”se på” hvordan det græske underskud skal barberes.
Ikke bare underskud
Ifølge Jesper Jespersen er problemet for den fælles valuta ikke så meget et spørgsmål om underskuddet på de offentlige finanser. Det er logisk at underskuddet vokser i en krisesituation.
– Det er et mindre problem, hvis landet samtidig har overskud på betalingsbalancen, sådan som Tyskland og stadig væk også vi har. Underskuddet i statskassen modsvares af privat opsparing. Det er et internt problem, hvordan de penge flyttes rundt. Men betalingsbalancen er gledet i baggrunden, men det er den, som er afgørende. Den økonomisk udvikling i ØMU-landene er i utakt. De sydeuropæiske lande har mistet konkurrenceevne, derfor har de underskud på betalingsbalancen, siger Jesper Jespersen.
Landene uden for ØMU’en ( dog ikke Danmark) har benyttet penge-og valutakurspolitikken til at bringe deres økonomier på ret kurs. Den mulighed har landene inden for ØMU’en ikke. De skal følge den fælles penge-og valutapolitik.
– Det skaber meget ulige vilkår, afhængig af om de har over-eller underskud på betalingsbalancen. De Nordeuropæiske ØMU-lande har solide overskud, mens de sydeuropæiske lande har meget store underskud, der får udlandsgælden til at stige med en foruroligende hast, siger Jesper Jespersen..
Derfor er landene på lang sigt nød til at få genskabt ligevægten på betalingsbalancen.
– Derfor er problemet ikke kun et problem for f.eks. Grækenland, det er et fælles problem. Og Tyskland kunne gøre noget, hvis de ekspanderede og brugte nogle flere penge. Det ville betyde at grækerne kunne sælge mere, siger han.
Samtidig opbremsning
Selvom topmødet endte med at overlade de kriseramte Grækenland til IMF og sig selv, og spørgsmålet om ”økonomisk regering” blev sendt i udvalg, så har Kommissionen til gengæld krævet handling. Kommissionen vil have alle medlemslandene tilbage på sporet, så de overholder kravet om maks tre procents offentligt underskud. De såkaldte konvergensplaner skal sættes iværk senest næste år.
– Men det betyder en samtidig finanspolitisk stramning i alle EU-lande. Så vil virkningen blive multipliceret, og man vil gensidig blive tvunget til at stramme endnu mere op. Det er det værste, man kan gøre, men det er jo også Claus Hjorts begrundelse for at ville spare 30 milliarder, siger Jesper Jespersen.
– Hvor længe holder en fælles valuta?
– Det kan man ikke sige noget fornuftigt om. Men den fortsætter ikke uændret, siger Jesper Jespersen. (brink)
