Topmøde: Ikke et ord om faglige rettigheder

Topmødet næste år skal vedtage køreplan som indbefatter EU-kontrakter om reformer af arbejdsmarkedet

 

EU-topmødet i sidste uge vedtog en køreplan for ”fuldførelsen af den Økonomiske og monetære union.” Der blev ikke taget endelige beslutninger, men det blev overladt til EU’s præsident Rompuy og EU-kommissionens formand at fremlægge en køreplan på topmødet til juni næste år.
De to EU-bosser skal bl.a. komme med forslag til, hvordan i første omgang Eurolande kan indgå kontrakter med EU om ”konkurrenceevne og vækst.”

Samtidig lægges der op til, at lande der indgår kontakter kan få økonomisk hjælp fra en såkaldt ”solidaritetsmekanisme,” Kansler Merkel understregede dog straks efter topmødet, at ”solidaritetsmekanismen” ville blive af begrænset størrelse.

Det understreges i topmødekonklusionen, at også ikke Eurolande skal kunne indgå den slags kontrakter.

Kritikere har set forslaget om kontakter som et forsøg fra EU-toppen på at udstrække de barske reformer, som EU sammen med valutafonden og Centralbanken har krævet i bl.a. Grækenland til hele eurozonen.

FN’s arbejdsorganisation, ILO har tidligere i år kritiseret, at den såkaldte Trojkas (EU, CBS og IMF) krav til Grækenland har indebærer krænkelser af de faglige rettigheder. Og i ILO’s seneste rapport advarer den om, at EU’s nedskæringspolitik og svækkelse af fagbevægelsens indflydelse på løndannelsen trækker krisen i langdrag.

ILO’s advarsler får ikke et ord med på vejen i topmødets konklusioner. Tværtimod lægges der op til at fortsætte ad den nyliberale vej, som den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS har kritiseret siden krisens brød ud.

Som et af de fire punkter, de to EU-ledere skal se på nævnes blot: ”ØMU’ens sociale dimension, herunder social dialog!” Det lykkedes ikke på pressemødet efter topmødet, at få præsident Rompuy eller kommissionsformand Barroso til at sætte flere ord på, hvad det kan indebære.

Social dialog er EU-sprog for parternes forhandlinger på arbejdsmarkedet og EU’s dialog med fagbevægelse og arbejdsgivere. Men som det fremgår af EU-kommissionens seneste rapport, så mener kommissionen, at vejen frem er den modsatte, her anbefaler de direkte at svække fagbevægelsens indflydelse på løndannelsen.

Køreplanen, som skal være klar til junitopmødet skal også indeholde et forslag til yderligere ”samordning og koordinering” af reformerne i EU-landene.

Denne del skal foregå under Finanspagten og samordningen vil betyde, at Danmark og de andre berørte EU-lande fremover skal forelægge reformer for EU, inden større reformer kan vedtages. (brink)