Havnearbejderne i Ålborg er klar til at slås for deres arbejde
– Der bliver ikke noget tilbage af vores job, hvis det direktiv gennemføres, siger Frank Jensen, tillidsmand for havnearbejderne på Ålborg havn.
– Men, hvor langt vil dine medlemmer gå?
– Det skal stoppes, de vil gå hele vejen, bliver det implementeret, så går de ned og stopper skibene!
Det er tirsdag morgen i kantinen hos SiD Havne og Lagerarbejderne i Ålborg. Havnearbejderne har netop besluttet at nedlægge arbejdet i 24 timer i protest mod EU Kommissionens forslag til et nyt EU direktiv, som skal gøre arbejdet i havnene ”frit”.
Og Frank Jensen er i gang med dagens første interview til lokalpressen. Kantinen er samtidig mønstringsstue for de 35 til 40 havnearbejdere, som stadig arbejder som løsarbejdere på havnen.
Udover de 40 mand her, så har de 60 mand, der arbejder fast på Grønlandsterminalen, også besluttet at nedlægge arbejdet i dag.
Men der er ingen mønstring i dag. Den talerstol, hvor stevedorerne plejer at stille sig op og mønstre folk til dagens opgave, står tomt bagest i kantinen. Der er fire stevedore på havnen, og de mønstrer hver morgen, de folk de har brug for. Ritualet foreskriver, at de havnearbejdere, som er klar rejser sig, og arbejdsgiveren udpeger, dem de har brug for. I praksis arbejder folkene som regel for den samme. Så det er ”hans folk”, der rejser sig, når han er på talerstolen.
Selv om dagens aktion har været kendt nogen tid, så dukker der pludselig en stevedore op:
– Jeg har tre villige kranførere herude, skal de stå og få bløde hænder?
– De har besluttet sig, der sker ikke noget i dag, svarer formanden for SiD H. og L. Ole Nors.
Det er ikke første gang havnearbejderne protesterer mod EU Kommissionens planer, og Ole Nors undrer sig:
– Jeg forstår ikke arbejdsgiverne. Hvis de ikke har nogen havnearbejdere i gang, så tjener de ingen penge. Jeg forstår ikke, de bare læner sig tilbage, de kan åbenbart ikke se, at det er deres forretning der ryger.
De danske redere har indtil videre fastholdt, at uanset direktiv så har de sandelig ingen planer om at benytte chancen til at få losset med billig arbejdskraft.
– Men lige meget hvordan du vender og drejer det, så er den branche bundrådden, de har ingen skrupler, siger Ole Nors.
Der er et stort rederi, som laster sten og andet byggemateriale til Norge fra havnen.
– De har luftet tanken, for i Norge har de andre regler, der kan de nogen steder losse selv. Så det er en kamp, vi må tage hele tiden, siger han.
– Det er en af de store, det giver måske 10 af vores folk deres levebrød. De har folkene ombord, det er ikke svært at se, at de godt kan overtage arbejdet, siger Frank Jensen.
Fjerne modstandere
– Vi har været i gang længe, men det er et uoverskueligt system at kæmpe med. Folk der burde vide, at direktivet er på vej, aner intet om det. Vi risikerer, at det bliver implementeret automatisk, siger Frank Jensen.
SiD har undervejs sendt ændringsforslag gennem systemet, søfolkene i SiD har støttet, og forbundet har haft en mand i Bruxelles for at påvirke beslutningen.
– Men de danske politikere aner ikke, hvad det drejer sig om, de kan ikke snakke med, siger Ole Nors.
Havnearbejderne inviterede de politiske partier til deres landskonference for at diskutere direktivet.
– De kunne ikke sende nogen, det er et udtryk for, at de ikke er klædt på til det. Den svenske regering har sat sig ind i, hvad det betyder, de har sagt klart nej til forslaget, det er derfor svenskerne ikke strejker i dag, siger han.
Det har jeg ikke hørt om
I foråret demonstrerede havnearbejdere fra hele EU mod direktivet foran EU parlamentet i Bruxelles.
– Vi stod uden for hegnet med vore bannere. Da nogen begyndte at slå med bannerne på rækværket, kom sikkerhedsfolkene farende, de virkede meget nervøse. Selvom de tynde pinde ikke kunne slå en bule i en hat. Fællestillidsmanden var inde og snakke med en af de danske parlamentarikere, men han havde ikke hørt om, at det var på vej. De danske politikere aner ikke, hvad direktivet indebærer – det er vores job, der er på spil. Det styrker ikke just tilliden til EU. Til demonstrationen oplevede jeg, hvordan kollegerne fra de andre lande også er meget utilfredse og bekymrede, siger Frank Frandsen. Han har arbejdet på havnen siden 1966.
– Man kan ikke sammenligne med dengang. Det var fysisk arbejde med skovl og mange løft. Nu er det heldigvis mere maskinelt med trucks, kraner og containere. Du skal vide hvad du laver, og du skal have truck certifikat og sikkerhedskursus for at arbejde på havnen. Hvis det bliver frit, så forsvinder de krav om sikkerhed og bemanding vi har i dag. Beslutningen bliver taget så langt væk, hvad ved en fransk eller belgisk politiker om, hvad der foregår i de danske havne? De har åbenbart travlt med at hjælpe kapitalen, siger han.
Stop dem uanset prisen
Bo Christensen, 36, har været havnearbejder i 14 år. Han vil ikke finde sig i, at hans livsform ødelægges.
– Hvis de begynder på de numre, så må vi stoppe dem, hver gang de forsøger – uanset prisen. Det er vores levebrød, det handler om. Vi er nød til at tænke ud over vores egen næsetip, vi har altid haft et stærkt sammenhold på havnen, så det skal vi nok finde ud af. Det er godt nok, med en aktionsdag, det har vi haft før, men det skulle hellere være en hel uge, så det kunne mærkes, siger han.
Havnearbejdere er den eneste faggruppe, hvor alle skal have taget det såkaldte paragraf 9 kursus på en uge, som sikkerhedsrepræsentanter også får. Sjakkene skifter fra opgave til opgave, derfor skal alle havnearbejdere kunne fungere som sikkerhedsrepræsentant. Det er en af de ting, som den nuværende overenskomst sikrer.
– Det er ikke legesager, vi har med at gøre, sikkerheden er vigtig. Derfor er det ikke forsvarligt, at have nogen til det, som ikke er vant til arbejdet. Hvis det bliver givet frit, kan man forestille sig hvad som helst: Søfolk og hvem som helst, rederne kan få billigere end os. Det kommer til at handle om kroner og øre, siger Bo Christensen.
– Under storstrejkerne først i firserne var der skruebrækkere i gang på havnen. Der kom mange til skade, og der var et eller to dødsfald her i havnen. Vi har ikke haft et eneste dødsfald siden, og vi har været forskånet for alvorlige uheld, indskyder Bjarne fra nabobordet.
Stempler hver dag
Havnearbejderne har en timeløn på 133 kr. i timen.
– Det lyder måske af meget. Men det er meget svingende, hvad vi har af arbejde: Fra 50 timer om ugen til nul. Vi er til rådighed syv dage om ugen, fredag bliver der taget folk ud, hvis der skal arbejdes i weekenden. Vi møder hver morgen kl. 7.00, og kan f.eks. få at vide at vi skal møde kl. halvt et til nogle timers arbejde, siger Bo Christensen.
– Vi er nød til at stille til det, vi har jo vores faste tilholdssted ved en stevedore, så vi er nød til at være til rådighed, siger han.
Havnearbejderne er måske den sidste gruppe i dag, som skal have stemplet deres dagpengekort hver dag, de ikke har arbejde. Hvis de ikke møder til mønstring, så er det for egen regning.
– Vi har en overenskomst, der sikrer, at vi står for al losning og lastning i havnen, indtil videre respektere alle det. Stevedorerne er godt tilfreds, ellers kørte de ikke forretningen videre. Og hvor mange får man til at stille hver dag for måske at få et par timers arbejde, siger Bo Christensen.
– Jeg håber, vi kan bevare vores arbejdspladser, det er en livsstil for os, og der skulle også gerne være havnearbejdere, når min søn på fem skal til at arbejde, siger Bo Christensen.
Læs også: Havne lå stille i hele Europa