Fagbevægelsen skal gribe chancen og selv sætte dagsordenen for debatten om EU’s fremtid, mener en række tillidsfolk
Efter nej’erne i Holland og Frankrig er der er dømt tænkepause i EU. I Danmark er der lagt op til en bred folkelig debat om EU projektet. Foreløbig er der ikke kommet gang i debatten, tiden er gået med at blive enige om, hvordan debatpengene skal bruges og fordeles. Men måske skyldes den manglende debat også, at de etablerede politikere har meget lidt lyst til at diskutere, hvad EU egentlig er, det mener formanden for Transportgruppen 3F Ålborg, Ole Nors.
– Politikerne må ud af busken og komme i dialog med befolkningen om, hvad EU er for en størrelse. Men det er måske ikke så mærkeligt, at politikerne ikke er kommet ud af busken. EU deler stadig befolkningen. Ja politikerne er i virkeligheden ikke interesseret i en debat om, hvad EU er. Hvis der bliver lukket op for en diskussion om, hvor topstyret et elite-projekt det er, så ville modstanden mod EU vokse. Derfor er de slet ikke interesseret i at få gang i debatten. De har ikke lyst til at gå ud at fortælle, hvor lidt EU er for almindelige folk, siger Ole Nors.
– Som EU modstander må jeg bøje mig for, at flertallet har meldt os ind. Men politikerne må leve op til deres løfter, de må melde ærligt ud. Unionen er jo ikke død, næste fase kommer hele tiden snigende. I stedet for at håbe på at forfatningsforslaget bliver glemt, så det kan præsenteres igen om et par år, så burde politikerne nu gå ærligt ud og sige, hvad EU handler om, siger Ole Nors.
Fagbevægelsen kan sætte dagsordenen hvis den vil
Formanden for 3F Silkeborg, Christian Juhl mener, at fagbevægelsen skal gribe chancen og bruge tænkepausen til selv at sætte dagsordenen.
– Hvis ikke fagbevægelsen sætter dagsordenen for EU debatten, så gør nationalisterne det, siger han.
Han er overbevist om, at fagbevægelsen er i stand til at gøre det, hvis den vil.
– Selvom det er lettere sagt end gjort, så skal vi skabe en fælles europæisk debat. Der er en historisk mulighed for at gøre det nu, hvis forbundene vil udnytte chancen, siger han.
Christian Juhl har foreslået sit eget forbund at samle den europæiske fagbevægelse til debat om fremtiden.
– Det skal ikke bare være EFS (Euro LO red.), som ikke er særlig progressiv, vi skal samle alle de gode kontakter og venner vi har i Europa, siger han.
Han henviser til, at fagbevægelsen før har haft gode erfaringer med lignende initiativer, bl.a. i forhold til Mellemamerika.
– I stedet for at overlade det til politikerne, så skal fagforeningerne gøre det. Vi har bedre muligheder for at rejse de afgørende spørgsmål. Det er fagbevægelsen, der ved, hvor skoen trykker. Vi har problemerne med illegal arbejdskraft, og der problemer med manglende demokrati. Så må vi se, om det fører til, at der skal stilles krav til EU, eller om det er krav, der skal kæmpes igennem nationalt. Sådan en debat kan løfte os ud af dødvandet med den sædvanlige ja-nej debat, siger han.
– Beskæftigelsen klares ikke med ”Lissabonprocessen”, vi må stille anderledes håndfaste krav til bekæmpelse af arbejdsløsheden, og krav om bedre forhold for de udstødte, siger Christian Juhl.
Fagligt beredskab
– Vi må forsøge at få skabt et fagligt beredskab på tværs af grænserne. Det har vi allerede gode erfaringer med. Havnearbejderne har arbejdet sammen i årevis, det samme i luftfarten. Chaufførerne er i gang med et stort projekt, hvor de samarbejder for at undgå løndumping. Der er brug for et forstærket samarbejde mellem fagforeningerne på andre områder også, siger Christian Juhl.
Skal sikre demokratiet
Sæt fokus på pengemagtens indflydelse i EU og WTO (verdenshandelsorganisationen). Fagbevægelsen skal forsvare demokratiet og den offentlige sektors rolle, mener formanden for FOA Århus, Kirsten Normann.
– EU og WTO er en trussel mod demokratiet. Derfor skal fagbevægelsen bruge tænkepausen til at sætte fokus på de to organisationers rolle. Vi skal hele tiden arbejde for at sikre demokratiet. Derfor skal vi afdække, hvad EU og WTO betyder for den markedsgørelse, som er i gang, siger Kirsten Normann.
– Demokratiet lider overlast, vi ser hvordan EU igen og igen overtrumfer vores lokale beslutninger f.eks. på arbejdsmarkedet.
Pengemagt
– Det må aldrig blive pengemagten, der får magt over velfærdssamfundet. Når de tager over, så bliver det markedet, der regerer. Det er det WTO arbejder på, der er det de multinationale selskaber, der sætter dagsordenen. Så er det kun, det der kan tjenes penge på, der er i fokus, og så taber vi diskussionen på gulvet. Det skal fagbevægelsen bekymre sig om, siger hun.
– Herhjemme har vi en parallel i Dansk Industris magt over strukturreformen, den har de en enorm interesse i, fordi den betyder mere marked, siger hun.
Hvad det betyder for demokratiet, når markedet tager over, er den kollektive trafik et godt eksempel på, mener Kirsten Normann:
– I modsætning til andre steder er den kollektive trafik i Århus ikke udliciteret. Det er tankevækkende at se, hvordan borgerne i Århus er optaget af den kollektive trafik, de er bevidste om dets betydning. Den samme interesse er der ikke andre steder, vi ser lige nu, hvordan borgerne i Århus amt må se frustreret til, at der er problemer med udliciterede ruter. De har ingen steder at gå hen for at få indflydelse på deres kollektive trafik.
– Demokrati og borgerindflydelse hænger sammen med reel indflydelse. Busserne i Århus er offentligt styret, og borgerne har direkte adgang til indflydelse. Derfor er de optaget af det. Når indflydelsen er uden for rækkevidde, så mister man interessen, det er det, vi ser på EU plan, siger hun.
– Derfor er det fagbevægelsens vigtigste opgave at få afdækket de sammenhænge. Vi skal som fagbevægelse igen tage ansvaret for at sikre en velfungerende offentlige sektor, siger Kirsten Normann.
Siamesiske tvillinger
Selvom fri bevægelighed af arbejdskraft ikke er nogen nyhed i byggefagene, så er det alligevel EU’s fri bevægelighed for arbejdskraft, som er det mest brændende EU problem for murersvendenes formand i København, Henrik Lippert.
– Vi skal bruge tænkepausen til at få rejst debatten om fremmed arbejdskraft. Det er fløjtende lige meget, om de kommer fra de nye østlande eller fra Portugal. For os drejer det sig om, at de er her på lige vilkår, og det betyder på vores overenskomster, siger han.
– I samme ombæring må vi diskutere servicedirektivet, de to problemer hænger sammen som siamesiske tvillinger, siger Henrik Lippert.
Han mener, at det er på tide at få diskuteret, om EU overhovedet skal blande sig i medlemslandenes arbejdsmarkedspolitik.
EU tilbagetog på arbejdsmarkedet
– Det er på tide med en tilbagetrækning af EU indblandingen. Spørgsmålet er om EU overhovedet skal have indflydelse på de enkelte landes arbejdsmarkeder. Det skal ikke være EU’s opgave at regulere overenskomstsystemerne, siger han.
– I stedet må man respektere, at der findes forskellige modeller i de forskellige lande, når de er forskellige, så skyldes forskellige betingelser og historie. Tyskere og letter forstår ikke vores system, hvis de er tilfredse med deres, hvorfor skal de så have trukket noget ned over hovedet? Og hvorfor skulle vi? Man skal lade det ligge, og overlade det til fagbevægelsen at diskutere fordele og ulemper, ved de forskellige måder at gøre det på, siger Henrik Lippert.
– Tænkepausen kan også passende bruges til at diskutere den totale liberalisering, som EU har gang i. Det er den rene liberalisme, de skruer ned over ørerne på os, siger han. (brink)