Indsatsen mod ungdomsarbejdsløsheden halter alvorligt, mener EU-kommissionen, som har 30 milliarder ubrugte euro til formålet
EU-landene forsømmer at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, mener EU-kommissionen. Den peger på, at 30 milliarder euro, samler støv i en EU-fond. Penge der kunne skaffe 370.000 nye lærepladser og 130.000 praktikpladser, hvis de blev brugt.
– Situationen for de unge i mange lande er akut. Uden energisk indsats på EU-niveau og i medlemslandene risikerer vi at miste en hel generation, sagde EU’s beskæftigelseskommissær, Laszlo Andor, da han før jul præsenterede et oplæg til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden.
Der er omkring fem millioner registrerede arbejdsløse mellem 15 og 25 år, men beregninger viser, at omkring 7,5 million unge hverken er i arbejdet eller uddannelse. Værst ser det ud i Spanien, hvor næsten hver anden unge er arbejdsløs. I mange EU-lande er det hver femte ung, som er udenfor.
Ungdomsarbejdsløsheden risikerer ikke kun at koste på lang sigt. Ifølge kommissionen koster det nu medlemslandene 2 milliarder euro om ugen, det svarer til 1 procent af bruttonationalproduktet i de 27 medlemslande.
Ungdomsgaranti
Kommissionen foreslår at få de 30 milliarder glemte euro i sving bl.a. vil den bruge nogle af pengene til en ungdomsgaranti, så unge sikres muligheder for at komme i gang med arbejde eller uddannelse, senest fire måneder efter de har forladt skolen. (brink)






