Svensk LO anker Lavaldom

Arbejdsrettens dom over byggefagforeninger ankes til Højesteret

Svensk LO har besluttet at forsøge at få omstødt Arbejdsrettens dom i Lavalsagen, hvor elerktrikerforbundet og byggeforbundet blev dømt til at betale erstatning til det lettiske firma Laval.

Forbundene blev dømt til at betale erstatning til Laval, på trods af at blokaden mod firmaets byggeri i Waxholm var helt i overensstemmelse med svensk lov.
LO mener, at dommen skaber så stor tvivl om retssikkerheden, at de har begæret sagen for Højesteret.

– Arbejdsrettens dom er meget mærkelig, fordi domstolen i første omgang besluttede at godkende konflikten. At domstolen bagefter kommer frem til, at den tog fejl er en ting, men at den oveni mener, at fagforbundene skal betale erstatning er absurd, sig den svenske LO-formand, Wanja Lundby-Wedin.

Ingen fortilfælde

Hun mener heller ikke, at domme kan finde støtte i EU-retten.

– Der findes ingen domme fra EU-domstolen, som indebærer at enkeltpersoner er fagforeninger skal betale erstatning, når man følger landets love, siger hun.

Arbejdsretten siger i sin dom, at EU-domstolen i sin forhåndsafgørelse i sagen nåede frem til, at konflikten var et ”alvorligt traktatbrud” og at blokaden ikke var ”proportionel”.

LO mener, at Arbejdsretten lægger stor vægt på de to aspekter i sin dom. Men problemer er bare, at det slet ikke fremgår af EU-domstolens forhåndsafgørelse.

– Det er alvorligt, at Arbejdsretten ikke giver et korrekt billede af EU-domstolens afgørelse. Men det bliver særligt alvorligt, når de forkerte påstande tillægges afgørende betydning for dommen, siger Wanja Lundby-Wedin..

Selvom LO har stor tiltro til den svenske Arbejdsret, så er dommen en fejl.

– Og fejl må rettes. I en retsstat må man kunne stille krav om rettens forudsigelighed. Derfor begærer LO nu, at Højesteret ændrer Arbejdsrettens dom, siger hun. (brink)