Selvom en foreløbig udtalelse fra EF-domstolens Generaladvokat lægger op til ”frikendelse” af fagbevægelsen i Vaxholmsagen, så slår den samtidig fast, at konfliktretten ikke kun er et nationalt anliggende, sådan som den danske regering har fastholdt
 |
|
EF-domstolens Generaladvokat siger god for konflikten i Vaxholm, men underkender samtidig den danske regerings grundsynspunkt om konfliktretten som et suverænt dansk anliggende |
Mens faglige ledere i Sverige og Danmark ånder lettet op og glæder sig over det forslag til afgørelse, som Generaladvokaten ved EF-domstolen præsenterede her til morgen, så efterlader udtalelsen alligevel ”kongeriget Danmark” som taber. Generaladvokaten afviser i sine præmisser de argumenter, som den danske regering har lagt frem i sagen til fordel for fagbevægelsen. (Se hele udtalelsen her)
Generaladvokatens udtalelse har været ventet med tilbageholdt åndedrag, fordi den kunne ende med at kriminaliserer strejker og blokader mod udenlandske selskaber, som udstationerer arbejdskraft i fx byggebranchen. Men hvis domstolens endelige afgørelse senere på året følger generaladvokaten, så går det ikke så galt.
Generaladvokaten anbefaler at domstolen når frem til en afgørelse, som giver de svenske bygningsarbejdere medhold i, at det ikke var i strid med EU-retten, da de brugte strejke og blokade for at opnå overenskomst med det lettiske firma i Vaxholm.
Det er umiddelbart et oplæg til en blåstempling af den nordiske model. Det er ikke i strid med EU-retten når fagbevægelsen bruger konfliktvåbnet for at opnå overenskomst med udenlandske firmaer, der opererer i f.eks. Danmark.
Men selvom konfliktretten ikke er i strid med den fri bevægelighed i EU-retten, så betyder det ikke, at der er frit slag. Strejkeretten er ikke undtaget EU-traktatens bestemmelser, fastslår Generaladvokaten i præmisserne for sin afgørelse. Han afviser den danske regerings påstand om, at strejke og konflikt spørgsmål falder helt uden for EU-rettens domæne.
Hvis den endelige dom følger den argumentation, så betyder det, at EF-domstolen også i fremtiden skal tage stilling til, om konkrete konflikter er i strid med EU-retten.
Nyt pres på Danmark
I FTF mener man, at Generaladvokatens udtalelse på den ene side sikrer retten til konflikt på de nordiske arbejdsmarkeder, men samtidig kan åbne for et nyt pres på Danmark, hvis EF-domstolen skal dømme i den slags sager fremover.
– Det er afgørende og meget positivt, at retten til konflikt bliver slået fast som en grundrettighed i EU. Men generaladvokatens udtalelse risikerer samtidig at åbne for et helt nyt pres på Danmark, fordi Generaladvokaten afviser den danske og svenske påstand om, at det her slet ikke er noget, som EF-domstolens må tage stilling til, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
– Indtil nu har det ligget fast, at EU ikke har kompetence til at påvirke de grundlæggende strukturer på landenes arbejdsmarkeder. Og det bliver der lavet fundamentalt om på, hvis EF-domstolen i sidste ende har den samme vurdering som generaladvokaten i dag, siger hun.
– Udtalelsen siger på den ene side, at sympatikonflikter kan sættes i værk i det omfang, de er ”proportionale” – altså rimeligt velbegrundede. Men samtidig lægger udtalelsen op til, at det i sidste ende kan vurderes af EF-domstolen om en sympatikonflikt er ”proportional” – og det vil være helt hen i vejret. Det er alene et dansk spørgsmål, der skal afklares i sidste ende af Arbejdsretten, siger Bente Sorgenfrey.
Mantra skudt i sænk
– Den danske regering og arbejdsmarkedets parter bliver underkendt med et brag, hvis domstolen følger generaladvokaten, siger Kenneth Haar, som har fulgt sagen tæt, og bl.a. skrevet ”Men vi venter på Vaxholm”.
– Det har været et mantra for skiftende regeringer, at EU ikke blander sig i konflikt og lønspørgsmål. Det har de sagt med henvisning til EU traktatens formuleringer (paragraf 137 stk. 5). Generaladvokaten er så vidt jeg ved, den første der behandler spørgsmålet så grundigt, og han underkender det danske synspunkt, siger Kenneth Haar.
– Udtalelsen medgiver, at EU ikke kan lave minimumsregler på området, men det betyder ikke, at EU ikke har kompetence. Traktatens fire friheder skal stadig vejes om mod konfliktretten, og den opgave har EF-domstolen, siger han.
Kenneth Haar stiller også spørgsmål ved rækkevidden af Generaladvokatens forslag til dom.
– Nu hvor alle glæder sig over at konfliktretten er reddet, er det værd at hold fast i, at de rettigheder, udtalelsen tilstår de svenske bygningsarbejdere, bliver udledt af udstationeringsdirektivet. Det betyder, at udtalelsen kun tager stilling til situationer, hvor folk arbejder på grundlag af det direktiv, og det efterlader et stort hul af ubesvarede spørgsmål, siger Kenneth Haar. (brink)