Selvom job-bus henter faglært arbejdskraft ud af Polen, som der er brug for lokalt, så er det alligevel en fordel for landet, mener Beskæftigelsesministeren. Dem der får job i Danmark kan se frem til ringere vilkår end deres danske kolleger, viser ny undersøgelse.
 |
|
Arbejd i Danmark! – foto fra pjece om job-bussen |
Grundlæggende er det i Polens egen interesse, når polakker finder beskæftigelse i Danmark, også selvom der skulle være job til dem hjemme, det mener Beskæftigelsesminister, Claus Hjort.
I et svar Jørgen Arbo-Bæhr afviser han, at det er problematisk at den danske stat er med til at financierer det rekrutterings-togt, som de sidst 14 dage har besøgt 10 polske og Østtyske byer. (se ”Hjortens Vendertogt”)
Arbo-Bæhr har spurgt om det er med ministerens billigelse, at danske virksomheder rekrutterer faglært arbejdskraft i Polen, selv om der er brug for den i hjemlandet. Og det er det, busturen er et samarbejde mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen og European Employment Service. EU-Kommissionen har støttet med kontanter. Desuden har de polske myndigheder sagt god for projektet. ”Det gennemføres i forståelse med de to landes myndigheder”, hedder det i svaret.
Svaret er, at det ikke blot er med beskæftigelsesministerens billigelse men også med de polske og tyske arbejdsministres velsignelse, at en dansk job-bus i to uger af september besøger fem byer i det nordvestlige Polen og det nordøstlige Tyskland. Det sker dels for at synliggøre Danmark som et arbejdsland, dels for at formidle job i danske virksomheder for interesserede arbejdssøgende i de to områder, hvor der hersker stor arbejdsløshed.
”Busprojektet er udviklet i samarbejde med såvel de nationale myndigheder som de regionale/lokale arbejdsformidlinger, der er til stede i bussen i samtlige ti byer. Byerne er i øvrigt udvalgt på anbefaling fra disse myndigheder. Projektet gennemføres derfor i forståelse med myndighederne i de to lande,” understreger Claus Hjort Frederiksen.
Han mener, at vækst og velfærd i Europa – og altså også i de nye medlemslande – forudsætter en stræben efter et åbent og fleksibelt arbejdsmarked på tværs af grænserne. Han erkender, at det kan betyder, at nogen vælger job i et andet land i en periode, selv om de eventuelt kunne finde beskæftigelse i hjemlandet, sådan som det i nogle tilfælde sker i Polen.
”Men at sætte en stopper for denne bevægelighed ville være et grundlæggende brud med den strategi, der tidligere har formået at løfte blandt andet Irland ud af fattigdom, og som allerede har resulteret i betydelig velstandsfremgang i de nye medlemslande,” skriver beskæftigelsesministeren.
Grænseløst arbejdsmarked
I sit svar gør ministeren det klart, at han anser et grænseløst arbejdsmarked som en forudsætning for vækst og velfærd i Europa.
”Det kan naturligvis have den konsekvens, at personer af egen fri vilje vælger et job i et andet land i en periode, selvom de evt. kunne finde beskæftigelse i hjemlandet, sådan som det i nogle tilfælde sker i Polen. Men at sætte en stopper for denne bevægelighed ville være et grundlæggende brud med den strategi, der tidligere har formået at løfte bl.a. Irland ud af fattigdom, og som allerede har resulteret i betydelig velstandsfremgang i de nye medlemslande”, skriver Hjort Frederiksen uden i øvrigt at redegøre nærmere for, hvordan den fri bevægelighed har løftet Irland ud af fattigdom.
Op til usikre forhold
Hvor mange polske og tyske arbejdere, som bus-togtet har rekrutteret til danske arbejdsgivere er ikke gjort op endnu. Men der er stor risiko for, at en hel del af dem kommer til at arbejde på ringere betingelser end deres danske kolleger. Det viser et notat fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier – FAOS, som blev offentliggjort i sidste uge.
Ifølge arbejdsgiverne i bygge- og anlægssektoren egne oplysninger får hver fjerde østarbejder kun mindstelønnen på 105 kr. i timen. Generelt får østeuropæerne mindre i løn end danskere i tilsvarende stillinger. Arbejdsgivere fortæller om eksempler, hvor de har haft østeuropæere tilknyttet enten som udstationerede eller vikarer, der har fået ned til 30-40 kroner i timen.
Undersøgelsen bygger bl.a. på interviews med arbejdsgivere i bygge- og anlægssektoren. (brink)