Partierne bag østaftalen strammer kravene til registrering af østfirmaer. Men det løser ikke problemerne, mener formanden for 3f bygge, jord og miljø, Henrik Lippert
Partierne bag østaftalen er enedes om en række stramninger, som skal gøre det lettere at stoppe plat og social dumping. Stramningerne handler om pligten til at lade sig registrere i RUT-registret.
Alle udenlandske tjenesteydere, som arbejder i Danmark har pligt til at tilmelde sig registret. Men indtil videre er det de færreste som gør det. Partierne bag den udfasede østaftale (V, K, S, SF og Radikale) enedes sidste uge om at stramme reglerne.
For fremtiden skal dem, som bruger udenlandske firmaer, sikre sig, at de er anmeldt RUT. Bøden for ikke at være registreret fordobles til 10.000 kr., og den kan uddeles både til det udenlandske firma, og den som bruger firmaet. Det udenlandske firma skal have en kontaktperson i Danmark og enkeltmandsfirmaer, de såkaldt ”arme og ben” skal nu også registreres i RUT.
Endelig er partierne enige om, at det bliver Arbejdstilsynet, der få ansvaret for at kontrollere at reglerne overholdes.
Stramningerne ventes vedtaget til foråret.
Aben placeret
Den nye pakke imponerer ikke Henrik Lippert, som også er næstformand for Byggefagenes Samvirke i København:
– Umiddelbart lyder det jo udmærket. Men det løser slet ikke problemet. Politikerne humper hele tiden bag efter. Der hvor de kunne sætte ind med lovgivning og flere ressourcer, gør de det ikke, siger han.
– Det nytter ikke noget at sætte Arbejdstilsynet til at tjekke det, når man samtidig er i gang med at fyre 50 mand i tilsynet. Man har placeret aben, men giver ikke Arbejdstilsynet ressourcer og muligheder for at agere, siger Henrik Lippert.
Holde mandtal
– Det er udmærket at registrerer enkeltmandfirmaerne. Men det løser jo ikke problemet med, at de er falske selvstændige. Det er en måde at holde mandtal på, så ved vi, at der er så og så mange tusind ”arme og ben-virksomheder”, men det løser ikke problemet. Det er jo ikke nogen nyhed, at der bliver brugt ”arme og ben” for at omgå overenskomster og snyde i skat. Vi kan bare konstatere, at det bliver brugt mere og mere, siger Henrik Lippert.
Hvorfor skal EU spørges
Fagbevægelsen har længe krævet at få adgang til oplysninger om, hvor de udenlandske virksomheder arbejdet. Det skal de oplyse til RUT-registret, men fagbevægelsen må ikke få oplysningerne om arbejdssted. Politikerne har heller ikke denne gang givet fagbevægelsen adgang til de oplysninger. I stedet har man besluttet at spørge EU-kommissionen, om det er i overensstemmelse med EU-retten at give fagbevægelsen adgang til oplysningen.
– Men hvorfor skal EU blandes ind i, hvad vi må få af oplysninger? Det er helt afgørende at vide, hvor de udenlandske firmaer arbejder. I dag skal vi selv finde frem til dem. Jeg kan ikke forstå, at det er nødvendigt at spørge EU om lov. Vi forhindrer dem ikke i at arbejdet, vi skal bare vide, hvor de er, siger Henrik Lippert.
– Og hvad hvis EU siger nej? Så har vi en situation, hvor vi bruger en masse ressourcer på et register, som vi ikke må bruge alligevel, siger han. (brink)
