Ny fransk præsident med vækstdagsorden og flertal mod EU-aftale i Grækenland
Socialisten Hollande vandt søndag præsidentvalget i Frankrig. Han har i sin valgkamp lagt op til en genforhandling af EU’s finanspagt og krævet en vækstdagsorden for Europa. Samtidig lægger Hollande op til massive investeringer på hjemmefronten. Den nye præsident vil bl.a. ansætte flere 65.000 flere lærere, samtidig har han lovet at rulle forgængerens pensionsreform tilbage.
I Grækenland markerede vælgerne et klart nej til de nedskæringer, som de sidste to år har udløst massive sociale problemer. Nedskæringer som er aftalt med EU og IMF som betingelse for de lånepakker, landet har fået.
De to partier, som har stået bag nedskæringerne og aftalerne med EU og valutafonden, mistede det flertal de hidtil har haft i parlamentet. Selv ikke med de 50 ekstra mandater, som det borgerlige Nyt Demokrati får tildelt fordi det fik flest stemmer, er nok til at sikre et flertal for aftalen med EU:
De to partier kan mønstre 149 mandater, et flertal kræver 151. Nyt Demokrati fik knp 19 procent af stemmerne og 108 mandater, mens det andet regeringsbærende parti, Pasok fik godt 13 procent og 41 mandater. Venstrefløjsalliancen Syriza blev næststørste parti med næsten 17 procent af stemmerne og 52 mandater. Mens det græske kommunistparti, fik 8,5 procent af stemmerne og 26 mandater.
Syriza har forlangt en genforhandling af aftalerne om kriselånene med EU og valutafonden.
Udsigten til en vækstdagsorden med en ny præsident i Frankrig skabte dog ikke optimisme på finansmarkederne og Børserne. Kurserne raslede ned i løbet af mandagen og Euroen faldt overfor en række andre valutaer. Imens var spekulationerne i gang om et snarligt nyvalg i Grækenland.
Steffen Seibert, talsmand for Tysklands kansler, Merkel advarede på en pressekonference grækerne om, at de må overholde aftalerne.
– Aftalerne skal følges. Det er den bedste vej frem for Grækenland, sagde han.
Også den danske Europaminister, Wammen ”forventer at grækerne overholder aftalerne.”
– Jeg respekterer naturligvis at grækerne nu har talt. Det der er vigtigt set med det danske EU-formandskabs øjne er, at Grækenland arbejder tæt sammen med resten af EU på at få landet ud af krisen. Vi 26 andre lande har lavet en aftale med Grækenland om, hvordan det kan gøres og den forventer vi selvfølgelig at grækerne står ved, siger Nicolai Wammen til DR Nyheder.
Spørg også danskerne
Hos Folkebevægelsen mod EU ser man de to valgresultater som afgørende nederlag for EU’s nedskæringspolitik. Bevægelsen opfordrer til en dansk folkeafstemning om Finanspagten.
– Valgene afspejler, at den snæversynede nedskæringspolitik, som EU’s såkaldte finanspagt cementerer, ikke har folkelig opbakning, siger Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
– Hermed har vælgerne i Frankrig og Grækenland fået mulighed for at tage stilling. Den irske regering har også givet de irske vælgere den mulighed ved en folkeafstemning sidst i maj. Nu bør regeringen og Folketinget også give de danske vælgere muligheden for at vendetommelfingeren op eller ned i forhold til EU’s nedskæringstraktat, siger han. (brink)
