Stadig flere arbejdsløse i EU

104.000 flere kom til i EU’s arbejdsløshedskø i april, mere end 26millooner er nu arbejdsløse i Unionen

Se detaljer

  • Arbejdsløshed i EU

  • Arbejdsløsheden i euroområdet voksede til 12,2 procent i i april, mens der i de samlede EU er 11 procent arbejdsløse.

    Grækenland og Spanien har størst registreret arbejdsløshed med 27 procent (nyeste tal fra Grækenland er fra februar), mens Østrig har færrest med 4,9 procent. Danmark har 7 procent registrerede arbejdsløse.

    Ifølge eurostat er der nu 26,588 millioner arbejdsløse i hele EU, en stigning på 104.000 på blot en måned. På et år er 1,673 millioner flere blevet arbejdsløse i EU.

    Unge under 25 år er hårdest ramt, ungdomsarbejdsløsheden er på et år steget fra 22,6 procent til 23,5 procent. To ud af tre unge i Grækenland er arbejdsløse, mens det i Spanien er 56,4. (brink)