Spareplaner – ikke i Unionen

Mens strømmen af sparekrav synes uden ende til medlemslandene, så vil EU-Kommissionen bruge flere penge næste år

Mens krisen kradser over alt i Europa, og de fleste EU-lande må skære ned på de offentlige finanser, så foreslår EU-Kommissionen en stor stigning i unionens budget næste år, skriver JP.dk

Kommissionen vil have seks procent mere i bidrag fra til EU-kassen fra medlemslandene næst år.

Mens EU-kommissionens ”ekspansive” omgang med EU-kassen kommer højst ubekvemt for de finansministre, som har travlt med at stoppe besparelser ned i halsen på deres befolkninger.

Derfor lød der protester fra flere finansministrene, da de mødtes i denne uge i Bruxelles.

– I lyset af den diskussion vi fører med hinanden om at konsolidere vores udgifter, så er det for mig at se et fuldstændigt forkert politisk signal, kommissionen sender ved at foreslå et løft i deres budgetter, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Den nye britiske finansminister, George Osborne, har foreslået, at EU-budgettet fastfryses.

Kritikken kommer ikke bag på EU’s budgetkommissær, Janusz Lewandowski. Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at han “ikke er overrasket” over protesterne fra medlemslandene.
Men han henviser til, at kravet om flere penge også kommer fra EU-landenes eget sekretariat i Bruxelles – kaldet ministerrådet – og fra Europaparlamentet.
EU-Kommissionen forventes at fremlægge et budgetforslag i de kommende måneder, inden EU-landene og EU-Parlamentet skal forhandle det endeligt til efteråret. (brink)