Spanske unge angriber EU’s nedskæringspolitik

– Red befolkningen – ikke bankerne, lyder det fra den spanske bevægelse Los Indignados oven på EU’s redningskrans til de spanske banker

Aitor Tinico var i denne uge i Danmark for at fortælle om de spanske unges bevægelse Los Indignados, de indignerede, som sidste år markerede sig med store demonstrationer i Spanien og siden marcherede til Bruxelles for at markere deres modstand mod EU’s krisepolitik.

Han er ikke i tvivl om, at den redningspakke EU lige har lanceret for de spanske banker, kun er et første skridt mod afgrunden for det spanske folk.
– Først kommer der en pakke til bankerne, så kommer kravene fra Trojkaen om nedskæringer og nedbrydning af velfærden.. Og vi siger som grækerne: Vi ejer ingenting, vi sælger ikke noget, vi betaler ikke, siger Aitor Tinico.

– Bankpakken er et lån, som skal betales tilbage, men det er staten der hæfter for gælden, hvis bankerne ikke kan betale. Og vi kan ikke betale den gælde der er ophobet, den udgør fire gange BNP. Det kommer til at betyde yderligere nedskæringer i velfærden. Så vi siger red ikke bankerne men befolkningen, siger han.

De Indignerede retter nu skytset mod den nedskæringspolitik, som EU og den såkaldte Trojka dikterer i hele Europa.

– Det vi ser, er nedbrydningen af den sociale pagt. En proces der fører til fattigdom og ødelæggelse af de fælles goder og en af-demokratisering og tab af suverænitet i hele Europa. I første omgang i Sydeuropa, som en slags laboratorium. Det vi oplever i Spanien kan hurtigt blive virkeligt for Jer, siger Aitor Tinico.

– Det vi ser i Europa er at nyliberale principper bliver en gjort til en del af forfatningerne. Den ubetalelige gæld for hovedprioritet og det betyder ødelæggelse af den velfærd, som er er tilbage, siger han med henvisning til bl.a. finanspagten.

Redningsplan for borgerne

I stedet at redde bankerne og ”servicere” gælden har bevægelsen præsenteret en ”redningsplan for borgerne”, som handler om at kræve rundlæggende rettigheder og velfærdsgoder tilbage. De Indignerede kræver pengene tilbage til borgerne så at sige.

Blandt kravene er en garanteret mindsteindkomst og ret til en bolig. Arbejdsløsheden i Spanien er over 20 procent, og mange har været arbejdsløse så længe, at familierne ingen indkomst har overhovedet. Dagligt bliver masser af familier sat ud af deres bolig.

– Derfor vil tage husene som bankerne ejer tilbage. Det lyder skørt, men vi gør det. Folk er også med i aktioner, hvor de fysisk forhindrer myndighederne i at sætte folk ud, siger Aitor Tinico.

Bevægelsen afviser også de arbejdsmarkedsreformer, som bl.a. er dikteret af EU. I stedet er der brug for at skabe offentlige arbejdspladser og sikre job og ikke den udvikling mod stadig løsere ansættelser, som EU kommissionen anbefaler.

Endelig kræver De Indignerede et mere direkte demokrati og involvering af borgerne, i direkte modstrid mod den udvikling der nu foregår.

– Vi afviser nedskæringspolitikken, den er udtryk for EU og kapitalisternes regime over de fælles goder. Nedskæringspolitikken tilgodeser de samme økonomiske interesser, som har ansvaret for krisen. Det er kulmination af sammenbruddet i den europæiske sociale model, siger Aitor Tinico.

Han ser også krisen som ikke kun økonomisk men også en politisk krise, hvor de etablerede partier ikke har svarene. De Indignerede afviser ethvert samarbejde med partier og fagforeninger i Spanien.  Bevægelsen er vokset frem spontant og med flittig brug af nettet.

– Men vi kan ikke opnå det alene, derfor må bevægelsen blive europæiske ellers vil den slet ikke være. Vi må kæmpe for en europæisk ”Redningsplan for befolkningen” og en ny europæisk traktat, som bygger på direkte deltagelse og samarbejde mellem folkene, siger Aitor Tinico.

Anstrengt forhold til fagbevægelsen

Det er ikke kun partierne som de spanske unge vender ryggen, de afviser også den spanske fagbevægelse.

– De er rene parasitter, som kun hytter deres eget skind. De spanske fagforeninger er alle knyttet til et parti. Det eneste de har præsteret under krisen er én dags generalstrejke. Det ændrer du inter ved, de er bange for at miste deres privilegier, siger Aitor Tinco.

– Men hvis I vil være en europæisk bevægelse, så skal I vel have allierede også i fagbevægelsen i Europa?

– Vi anerkender, at fagbevægelsen i mange lande som i Norden har spillet en vigtig rolle i opbygningen af de velfærdssamfund, som nu er under nedbrydning. Derfor skal de med i bevægelsen, hvis den skal blive europæisk, siger Aitor Tinco.

Foreløbig har den spanske bevægelse mødtes med ligesindede i bl.a. Italien og Belgien, men ellers mødes de hele tiden på kryds og tværs på nettet, uanset hvor de befinder sig.

Bevægelsen har 500.000 fans på facebook, og de vurderer selv, at omkring 115.000 ser sig selv som “medlemmer” af bevægelsen.

– Med en smartphone er du hele tiden til stede og kan tage del i både beslutninger og hurtigt nå frem til aktioner, som Aitor Tinco. smilende forklarer. (brink)