Arbejdsfordeling: Spansk kommune fordeler kommunale job ved lodtrækning
Den lille sydspanske kommune Alameda forsøger at fordele det begrænsede arbejde i kommunen retfærdigt: Det sker ved lodtrækning.
For nylig var det den 32 årige Antonia Zembrana der var heldig, han vandt et to måneders bademesterjob i kommunens jobtombola, rapporterer lo.no.
Haldelen af kommunens indbyggere er arbejdsløse, og hver måned udloddes der kommunale job ved lodtrækning. ”Ansøgerne” skriver deres navn på en seddel og med på direkte lokal-tv trækkes den heldige vinders navn. Sidste år blev 35 job besat ved lodtrækning, jobbene varer maksimalt tre måneder. Der er 500 håbfulde deltagere i lodtrækningen hver måned.
Mange af dem, der søger, er arbejdsløse bygningsarbejdere, der har mistet retten til arbejdsløshedsunderstøttese. (brink)






